ATU | Fokus: USA's udfordringer

Viby Gymnasium, Søndervangs Allé 45, 8260 Viby J
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2022, 2023, 2021, 2020, 2019, 2018, Underviser, 2017, 2016 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
1-årigt
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 26. oktober 2023 - 12:00
v/Annegrethe Rasmussen, forfatter, journalist og USA-korrespondent 
 
USA er verdens største (og indtil videre også stærkeste og rigeste) supermagt.
 
I Washington holder man styr på NATO, der er den forsvarsalliance, Danmark er medlem af.
 
I sidste ende er det også USA, der garanterer for Vesteuropas sikkerhed, hvilket der i øjeblikket er en del opmærksomhed omkring, på grund af Ruslands forsøg på at invadere og kontrollere Ukraine i en brutal krig. 
 
Men USA har også haft tradition for at være et forbillede, når det gælder demokrati og politisk deltagelse. Og det kniber det unægtelig mere med for tiden, hvor Kongressen i Washington D.C. mere ligner en kaotisk børnehave op til præsidentvalget næste år, hvor det  p.t. ser ud til, at to af USA's mest upopulære og ældste politikere, Joe Biden (80) og Donald Trump (77) skal kæmpe om magten over Det Hvide Hus. 
 
Men hvordan kan det egentlig være, at et land med så mange indbyggere (332 millioner), vælger to gamle mænd, som mange amerikanere simpelthen ikke bryder sig om til posten som 'commander in chief'?
 
Hvorfor er USA så polariseret og så plaget af konflikter?
 
Sker der også gode ting i USA?
 
Hader amerikanerne virkelig politik?
 
Hvordan er det at være journalist i USA?
 
Hvad med Fake News og AI?
 
Vil det betyde noget for næste års valg?
  • Type
    Valgfri