Sommercamp 2023
Sommercamp 2023 arrangeres i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet, ATUMUN og en række virksomheder.
Ugen er fuld af faglige og sociale arrangementer, ekskursioner, simulering af FN-forhandlinger
Vi afslutter torsdag med samlet refleksion over ugen, inden vi rydder og pakker sammen.
En gruppe elever fra årgang 2020 har meldt sig som tutorer og vil være med til at gøre sommercampen til en uforglemmelig oplevelse.
Hvis I glæder jer bare halvt så meget som os, så kan det kun gå godt.
Kh.
Emma, Lærke, Rasmus, Nis og Anne
#atumidt
Søndag
12.00-13.00: Ankomst og registrering og sandwich, udlevering af bestilte trøjer
13.00-13.15: Velkomst
13.15-15.15: Forelæsning om Internatinal Politik og menneskerettigheder ved Ida Braad Albek, Aarhus Universtet.
Forelæsningen vil klæde jer på til de mest gængse tilgange til international politik og internationale organisationer. Ida Braad Albek er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og har et særligt fokus på menneskerettigheder.
Forelæsningen fungerer som en introduktion til de dilemmaer og udfordringer, I skal arbejde med til ATU Model United Nations
Kaffe
16.00-17.30: Lær hinanden at kende gennem kortspillet, Giv de Unge Ordet
Den frivillige forening At Være Ung vil introducere jer for et spændende dialog-kortspil, som er udviklet i samarbejde med unge (ATU’ere på årgange før jer), der kan bruges til at lære hinanden at kende.
At Være Ung er en frivillig forening med fokus på at udbrede gode råd til unge omkring både praktiske ting, som at betale skat og søge SU, men også tungere personlige ting, som hvordan man ex kan hjælpe en ven eller en studiekammerat, der har det svært.
Sammen med spillet vil der også indgå andre aktiviteter, der vil have fokus på at ryste jer sammen.
17.30-18.30: Aftensmad
18.30-20.: Lær hinanden at kende gennem Giv de Unge ordet fortsat
20.30: Tutorsamling: fritid og hygge v/tutorerne
Aftenservering
Mandag (for den ene halvdel - den anden halvdel har tirsdagens program om mandagen)
07.00-08.30: Morgenmad
07.10-16.30: Ekskursioner
16.30-17.00: Udlevering af Monstre
18.00-19.00: Aftensmad
19.30-21.30: Turnering i hold: Rundbold, fodbold, hockey, ultimate, beachvolley.
Tirsdag (for den anden halvdel - den ene halvdel har mandagens program om tirsdagen)
07.00-08.15: Morgenmad
08.30-12.00: ATU Model United Nations v/ATUMUN Organisers.
Da FN erstattede League of Nations efter 2. Verdenskrig var dets primære funktion at give verden et forum, hvor konflikter kunne debatteres og løses.
FN har derfor altid i dets kerne været et fredsorgan. Som verden har udviklet sig, har FN dog udviklet sig med det, og FN har i dag komiteer, der dækker et utal af områder helt fra krig til klimaforandringer til menneskerettigheder til kultur, som flittigt bliver diskuteret af de 193 medlemsstater.
Til ATU | Model United Nations på sommercampen, skal I være diplomater for en dag. I skal arbejde sammen 2 og 2 om at repræsentere 1 land, når I i jeres komité skal forsøge at finde en løsning til en af verdens mange udfordringer; nemlig LGBTQ+ rettigheder.
I år kommer I til at skulle diskutere emnet:
Furthering the safety of all people regardless of sexuality and gender identity
In a continued globalising world, the issues pertaining LGBTQ+ rights and safety are becoming increasingly relevant on the international scene. In these regards we find it to be of the utmost importance for the member states to discuss how we can further the safety of this minority through either things such as prevention through education, rehabilitation, and effort from the legislative powers. We hope that the committee session will lead to an insightful and fruitful discussion hopefully resulting in a resolution which is widely accepted by the participating member states.
12.00-13.00: Frokost
13.00-16.00: ATUMUN fortsat
16.15-17.30: Kollektiv forberedelse af festmiddag
18.00-19.00: Aftensmad
19.15- 21.30: De Uledsagedes Bog v/Mads Nygaard
22.15: Gyserfilm for dem, der har lyst
Onsdag
07.00-08.30: Morgenmad
09.10-09.30: Morgensamling
09.30-10.30: Kunstig intelligens, Kasper Green Larsen, Professor i Datologi, Aarhus Universitet
10.30-10.45 pause
10.45-11.45 Workshoprunde 1. Der er to workshoprunder med fire workshops, der belyser forskellige aspekter af kunstig intelligens. I kan nå to workshops og skal prioritere, hvilke I ønsker.
Workshop 1 (32.12/32.14): Blinde vinkler og vigtige spørgsmål v/Ida Marie S. Hansen, School of Culture and Society - Interacting Minds Centre, Institut for kultur og samfund, Humaniora, Aarhus Universitet:
I denne workshop skal vi undersøge hvilke problematikker, der er gode at være opmærksomme på når machine learning teknologier bliver brugt. Jeg vil tage udgangspunkt i spørgsmål som ’Hvor kommer dataen fra og hvem er repræsenteret?’ og ’Er en høj performance score lige med en god løsning?’. Sammen skal vi være nysgerrige på både problemer og løsninger, og undersøge hvordan humaniora hjælpe os med at forholde os til de store udfordringer.
Workshop 2 (31.09/31.11 Spillerummet): Matematiske byggeklodser til grund for kunstig intelligens v/Mads Emil Marker Jungersen ogThomas Lykke Rasmussen, Institut for datavidenskab, Naturvidenskab, Aarhus Universitet
Hvordan lærer en computer at genkende billeder? Hvorfor kalder man det kunstig intelligens? Vi præsenterer de matematiske byggeklodser der ligger til grund for moderne kunstig intelligens. Workshoppen består af en kort præsentation, hvorefter deltagerne har mulighed for at prøve kræfter med de matematiske metoder og/eller få mulighed for at løse en konkret problemstilling ved brug af kodning og kunstig intelligens.
Workshop 3 (12.38/12.40): Design og byg din egen ChatGPT v/Arthur Hjorth, Institut for Virksomhedsledelse, Samfundsvideskab, Aarhus Universitet
På denne workshop kommer du til at bygge din egen chatbot med GPT. Men først skal vi lige tale om hvordan de store sprogmodeller som f.eks. ChatGPT bygger på fungerer: hvad er det egentlig de gør, og hvorfor blev chatrobotter pludselig så meget bedre på kort tid over de sidste par år? Hvis du er interesseret i at vide mere om det, og i at bruge din viden om sprogmodeller til at bygge en chatbot som gør lige præcis det som du gerne vil, så meld dig til her!
Workshop 4 (41.00 Auditoriet: Hvad kan en AI ikke? v/Asbjørn Kaufmann, Institut for Økonomi, Samfundsvidenskab, Aarhus Universitet
En AI kan betragtes som en matematisk funktion F der transformerer et input X til et output Y, altså Y=F(X). Nødvendigt for en succesfuld AI er, at universet tillader en computer at lære F baseret på observationer af X og Y, potentielt assisteret af videnskabelig teori. I denne workshop skal vi forstå de epistemologiske begrænsninger på en AI som denne nødvendighed afstedkommer.
11.45-12.45: Frokost
12.45-13.45:Workshoprunde 2
13.45-14.15 Kaffepause
14.15-15.00 Fælles opsamling og paneldebat, ved Asbjørn Kaufmann, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
15.30-16.30: Kollektiv forberedelse af aftenen
16.30-17.45: Egen tid før middag
17.45-18.30: Optakt til festmiddag, fotografering, borddækningskonkurrence, gå til bords
18.30-01.00: Festmiddag og hygge
Torsdag
07.30-08.45: Morgenmad
09.00-09.15: Morgensamling
09.15-12.00: Monstre v/Mathias Clasen, lektor, institut for Engelsk, Aarhus Universitet
12.00-12.30: Årgangsrepræsentanter, refleksion og læringspotentiale
12.30-13.30: Oprydning og tak for denne gang
Sandwich to go
-
TypeSommercamp