Seminar L: Fordybelsesseminar samfundsvidenskab: Produktivitet og erhvervsdynamik

Campus Herning, Aarhus Universitet, Birk Centerpark 15, 7400 Herning, lokale 2002
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2020 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 15. juli 2021 - 12:00

v/Allan Sørensen, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Produktivitet er den ingrediens i økonomien, som konverter beskæftigelse til BNP. Det er afgørende med et vedvarende fokus på at øge produktiviteten for at fastholde Danmarks position som et af de mest velstående lande i verden. Produktivitet og erhvervsdynamik er således et centralt emne i de årlige rapporter fra De Økonomiske Råd, i det tidligere arbejde i Produktivitetskommissionen (2012-14), i forbindelse med analyser foretaget i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Nationalbankens redegørelser og for tiden for Reformkommissionens arbejde.

Højere produktivitet handler om, hvordan vi som samfund skaber større værdi for en given mængde ressourcer. Det gælder både om: 1) At den enkelte virksomhed formår at lave egentlige produktivitetsløft fx ved at anvende ny teknologi. 2) At erhvervslivet på tværs af virksomheder er dynamisk og konkurrenceudsat med den konsekvens til følge, at fx lavproduktive virksomheder ikke overlever i for lang tid (’survival of the fittest’) eller at ressourcer flyttes mod fra lav- mod højproduktive virksomheder. Vi vil primært fokusere på 2) i dette forløb.

Der introduceres grundlæggende modeller med heterogene virksomheder, tilgang/lukning af virksomheder, omfordeling af ressourcer på tværs af heterogene virksomheder og betydningen heraf for den aggregerede produktivitet i økonomien. Med afsæt i viden fra denne type af modeller, som inkluder mikroøkonomiske mekanismer i makroøkonomisk kontekst, vil der i sammenspil med data om erhvervsdynamik være fokus på fx

a)       Internationalisering/globalisering

b)      Effekter af adgangsbegrænsninger og –tilskud

c)       Årsager til forskel i produktivitetsniveau på tværs af brancher

d)      Design af erhvervsskatter

e)      Samspil mellem den private og den offentlige sektor

f)       Konsekvenser af Corona-hjælpepakker

 
Program:
16.00: Velkomst v/ATU | Midt
16.05: Forelæsning v/Allan Sørensen, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
           Gruppearbejde
17.30: Pause
18.00: Gruppearbejde og refleksioner
19.30: Tak for i dag
 
Formål:
Seminar L: Fordybelsessemianr på samfundsvidenskab har blandt andet til formål at give jer et eksempel på klassisk samfundsvidenskabelig analyse med afsæt i en konkret case.

Generelt om fordybelsesseminarerne

Fordybelsesseminarerne er struktureret således, at der er 10 seminarer, som I skal vælge 4 af. Der vil være ét fordybelsesvidenskab på Sundhedsvidenskab (HE), hvor I vil kunne vælge mellem forskellige fagområder, og der vil være 3 fordybelsesseminarer på Naturvidenskab (ST), hvor I ligeledes vælger mellem en ræke fagområder. Både VIA University College, Humaniora (Arts) og Samfundsvidenskab (BSS) udbyder to fordybelsesseminarer i henholdsvis Aarhus og Herning.

Vi anbefaler meget, at I ikke lader geografi, men erimod interesse afgøre jeres valg mellem de forskellige muligheder.

Som udgangspunkt vil der kun være plads til, at I vælger 4 af de 10 tilbud, men når vi har set fordelingen, kan det godt være, vi åbner for, at man kan tilmelde sig et ekstra.

 
  • Antal deltagere
    120
  • Type
    Obligatorisk