Seminar I: Fordybelsesseminar på naturvidenskab og ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet
I skal prioritere én af følgende workshops, som I helst vil på. Vi sørger for en fordeling, der går op. Link til prioritering følger.
På neuroforskningscenteret DANDRITE arbejder vi bl.a. med at forstå, hvordan erindringer lagres i hjernen. Hukommelse er grundlaget for, at vores livshistorier kan forme os til unikke individer, men vores hjerne er ikke blot en neutral båndoptager; nogle oplevelser lagres et helt liv, hvorimod andre er glemt med det samme.Alt dette afgøres af proteiner i hjernen.
Som deltager vil du komme til at høre om, hvordan vi identificerer og beskriver de proteiner, der bestemmer, om oplevelser gemmes. Vi vil også gå på rundtur i laboratorierne, og se hvordan man afgør, om en mus kan huske og høre om, hvordan man kan undersøge et molekyles udseende.
Molekylærbiologi
Max deltagerantal: 20 ATU'ere
Mødested: Department of Molecular Biology and Genetics, Bygning 3130, lokale 303
Workshop 2: Se dit hjerte slå – lav din egen EKG måler v/Samuel A. Thrysøe, Institut for Elektro- og Computerteknologi - Biomedical Engineering - Edison, Aarhus Universitet
Når hjertet slår, sker det i et velkoordineret mønster. Synkroniseringen heraf foregår via elektriske signaler, som man kan måle via EKG-målinger.
I denne workshop får du mulighed for at lave din egen EKG måler, som også kan beregne og visualisere pulsen ved at analysere EKG signalet. Du bliver samtidig klogere på, hvordan elektronik og IT mere generelt kan bruges til at gøre en forskel for patienter og professionelle i sundhedssektoren.
Elektro- og Computerteknologi (ingeniøruddannelserne)
Max deltagerantal: 30 ATU'ere
NB!: Se øvelsesguide i højre side af skærmen
Mødested: Institut for Elektro- og Computerteknologi, Bygning 5125, lokale 430, Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N
Workshop 3: Ferrofluid: Syntese af magnetisk pulver, Institut for Kemi, Aarhus Universitet
På Institut for Kemi på Aarhus Universitet arbejder vi med kemi på højeste niveau – og her er fokus på en bæredygtig fremtid og på at finde løsninger til medicinens verden.
På denne workshop skal du tage et kig ind i den verden, hvor kemi og fysik overlapper: Magnetisme.
Permanente magnetiske materialer findes gemt mange steder i moderne teknologi, da de kan bruges til at omsætte elektrisk energi til mekanisk energi. Det sker bl.a. i vindmøller, i elektriske biler og sågar i højtalerne i din telefon.
I vores ferrofluid-forsøg skal du syntetisere et magnetisk pulver bestående af jernoxidet maghemit (γ-Fe2O3). Det fremstilles ved en spontan forbrændingsreaktion (også kaldet "autocombustion"), som giver partikler i meget små størrelser (på nano- til mikroskala). Øvelsen er et klassisk eksempel på en fast-stof reaktion og indeholder stofmængdeberegning for at bestemme udbyttet af reaktionen. Desuden giver den et godt indblik i, hvordan man som kemiker ønsker at styre opbygning af det fremstillede produkt for derved at styre dets egenskaber. Hvis de fremstillede partikler er tilstrækkeligt små, vil det være muligt at lave en ferrofluid, der opfører sig som en magnetisk væske.
Ved jeres besøg på Institut for Kemi på Aarhus Universitet d. 21/9 vil der blive taget billeder og video, der ville kunne blive brugt på Institut for Kemis sociale medier, hjemmeside og trykte/digitale markedsføring. Hvis du ikke ønsker, at billeder af dig, vil vi bede dig gøre fotografen opmærksom på det på dagen, når billederne bliver taget. Jakob Laust Hviid tager billeder og står for den efterfølgende anvendelse af billederne. Det vil ogsp være muligt at skrive til ham efterfølgende for at få billeder fjernet eller måske bare sløret. Jakobs mailadresse er: jlhviid@chem.au.dk.
Max deltagerantal: 14 ATU'ere
Mødested: Institut for Kemi, Bygning 1510, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C. I skal vente ved hovedindgangen og i foyeren, så bliver I hentet.
Generelt om fordybelsesseminarerne
Fordybelsesseminarerne er struktureret således, at der er 10 seminarer, som I skal vælge 4 af. Der vil være ét fordybelsesvidenskab på Sundhedsvidenskab (HE), hvor I vil kunne vælge mellem forskellige fagområder, og der vil være tre fordybelsesseminarer på Naturvidenskab (ST), hvor I ligeledes vælger mellem en ræke fagområder. Både VIA University College, Humaniora (Arts) og Samfundsvidenskab (BSS) udbyder to fordybelsesseminarer i henholdsvis Aarhus og Herning.
Vi anbefaler meget, at I ikke lader geografi, men interesse afgøre jeres valg mellem de forskellige muligheder.
Som udgangspunkt vil der kun være plads til, at I vælger 4 af de 10 tilbud, men når vi har set fordelingen, kan det godt være, vi åbner for, at man kan tilmelde sig et ekstra.
-
Antal deltagere64
-
TypeObligatorisk