Seminar I: Fordybelsesworkshops på naturvidenskab og ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet

Aarhus Universitet
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2020 – men du skal logge ind først.
Afdeling
1-årigt
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 15. juli 2021 - 12:00

I kan se, hvordan I er fordelt på de forskellige workshops i højre side af skræmen.

 

Workshop 1: Byg din egen nano-solcelle v/Lise R. L. Pedersen, Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO-huset, Aarhus Universitet
Grätzel-cellen er en type solcelle, som er baseret på planters fotosyntese, og som måske kan fungere som et billigt og mere fleksibelt alternativ til traditionelle Si-baserede solceller. På workshoppen skal I selv bygge solceller ved hjælp af dagligdagsmaterialer som termoglas, grafit, bærsaft og TiO2-nanopartikler, der bruges som hvidt farvestof i en lang række kommercielle produkter.
Vi tester og karakteriserer solcellerne, når de er bygget.
 
Nanoscience
Max deltagerantal: 20 ATU'ere
NB! Orienter jer i øvelsesguiden i højre side af skærmen
Mødested: iNANO, Aarhus Universitet, Gustav Wieds Vej 14, 8000, Aarhus C 
 

Workshop 2: Superledere v/Jan Arlt, Institut for Fysik og Astronomi - Center for Complex Quantum Systems (CCQ), Aarhus Universitet
I en superleder løber ledningselektronerne uden nogen modstand. Der sker derfor ikke noget energitab til termisk energi. På denne workshop skal I arbejde med to serier af eksperimenter.
I den ene serie skal I eksperimentere med superledning, og I skal udføre eksperimenter, der illustrerer Meissner-effekten.
I den anden serie skal I arbejde med flydende kvælstof og finde rumfanget af en mængde kvælstof, som er overgået fra flydende form til gasfase.
I skal desuden ved hjælp af Ohms lov finde resistansen af en konstantantråd ved forskellige temperaturer.

Fysik
Max deltagerantal: 24 ATU'ere

Mødested: Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, bygning 1522, lokale 211. Der er adgang dertil via den store parkeringsplads mellem fysik og kemi.

Workshop 3: Løsninger på klimaproblemerne v/Christoffer Karoff og Christof Pearce, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

NB! Workshoppens sprog er engelsk

Gennem de sidste årtier er det blevet klart, at vores forbrug af kul, olie og gas har ført til en betydelig drivhuseffekt med stigende temperaturer og vandstand til følge.
Geologer arbejde til dagligt med at forstå disse klimaforandringer og med at undersøge, hvordan vi bedst minimere dem. Det foregår både ved at bruge geologiske arkiver til at undersøge, hvordan klimaet tidligere har ændret sig og ved at bruge satellitobservationer til at undersøge, hvordan klimaet ændrer sig i dag.
Workshoppen vil dels bestå af et rollespil og dels af et oplæg. I rollespillet skal I bruge satellitobservationer til at argumentere for, om det vindmøller eller solpaneler der er den bedste alternative energiform i Danmark. Til rollespillet skal I bruge jeres egen computer/bærbar. Oplægget vil beskrive, hvordan man kan bruge geologiske arkiver til at undersøge Jordens klimahistorie. 

Geoscience
Max deltagerantal: 50 ATU'ere
Medbring computer

Mødested: Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, Bygning 1671, lokale 137

Workshop 4: Bestem kræfttypen med en matematisk algoritme v/Ranghild Ørbæk Laursen, Institut for Matematik, Aarhus Universitet
På denne workshop vil I få en indsigt i analysen af data fra kræftpatienter. I kommer både til at forstå, hvordan kræftdata indsamles samt den matematiske baggrund for en af de algoritmer, der bruges til at analysere disse data. Algoritmen, som vi skal se på, hedder Majorize-Minimization algoritmen.
Da I selv får lov til at lege med data og programmere, vil det være nødvendigt at medbringe en computer.

Matematik og Datavidenskab
Max deltagerantal: 30 ATU'ere
Medbring computer

NB! Orienter jer i øvelsesguiden i højre side af skærmen
Mødested: Institut for Matematik, Aarhus Universitet, Bygning 1532, lokale 218 (koll. G3), Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C
 

Workshop 5: Design med Machine Learning
Med Machine Learning er det ikke længere nødvendigt at fortælle computeren, hvordan den skal udføre en opgave. I stedet kan vi træne modeller til at kunne udføre forskellige opgaver ved at vise computeren eksempler for ’god opførelse’. Det kan for eksempel være svært at beskrive forskellen på billeder af katte og hunde til en computer, men ved at vise den eksempler af begge, kan computeren selv bygge en model, der kan kende forskel.
Det giver helt nye muligheder for, hvordan computere kan interagere i vores verden og med os. Ved at bearbejde store datamængder begynder computere at kunne analysere og navigere i vores fysiske verden (selvkørende biler, ansigtsgenkendelse), kunne kommunikere med os i vores hverdag (taleassistenter, AI-kalendersekretærer, chat-bots) og forstå os som personer (målrettede reklamer, Netflixs tilpassede indhold, mobile notifikationer).
I denne workshop, vil I blive introduceret til Machine Learning og undersøge, hvilke muligheder det giver for nye produkter og interaktioner mellem computere og mennesker. I vil selv skulle træne en model i en design case, hvor I skal prototype jeres eget Machine Learning produkt.
Workshoppen afsluttes med en kort rundvisning og med CAVI-demo.

Datalogi
Max deltagerantal: 25 ATU'ere

Medbring computer
Mødested: Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, Bygning 5342, lokale 333, Åbogade 34, 8200 Aarhus N. Vent ved hoveddøren, hvor I bliver afhentet kl. 16.00.

Ved jeres besøg på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet d. 13/10 vil der blive taget billeder og video, der ville kunne blive brugt på Institut for Datalogis sociale medier, hjemmeside og trykte/digitale markedsføring. Hvis du ikke ønsker, at billeder af dig, vil vi bede dig gøre fotografen opmærksom på det på dagen, når billederne bliver taget. J

Workshop 6: Elektriske bakterier kortlægger jordforurening v/Lars Riis Damgaard, Institut for Biologi - Mikrobiologi, Aarhus Universitet
Kabelbakterier er levende elektriske ledninger, det vil sige trådformede bakterier, som leder strøm over flere centimeters afstand. Det er forskere fra Aarhus Universitet, der for nyligt har opdaget og beskrevet disse utrolige bakterier. Vi er nu i gang med et forskningsprojekt hvor idéen er at måle elektriske felter fra disse bakterier for at finde jordforurening.

På denne workshop vil du blive introduceret til kabelbakterier og deres mulige anvendelse i miljøundersøgelser, og du vil selv kunne måle elektriske felter produceret af kabelbakterier i et laboratorie-forsøg.

Biologi
Max deltagerantal: 12 ATU'ere
Mødested: Institut for Biologi - Mikrobiologi, Aarhus Universitet, bygning 1540, lokale K26, Ny Munkegade 8000 Aarhus C - se fil i højre side af skærmen for kort over stedet.

 

Workshop 7: Paracetamol: Syntese af lægemidler, Institut for Kemi, Aarhus Universitet
På Institut for Kemi på Aarhus Universitet arbejder vi med kemi på højeste niveau – og her er fokus på at finde løsninger til medicinens verden og en bæredygtig fremtid for vores planet. Med denne øvelse får du et kig ind i fremstillingen af lægemidler – helt specifikt paracetamol.
Paracetamol anvendes som et febernedsættende og smertestillende lægemiddel, og anvendes som det virksomme stof i bl.a. Panodil og Pinex. Det har få bivirkninger og foretrækkes derfor ofte frem for acetylsalicylsyre, som kan medføre risiko for bl.a. mavesår. Paracetamol syntetiseres i øvelsen i ét trin ved at acetylere 4-aminophenol (dvs. sætte en acetyl-gruppe på aminen) i en iltfri atmosfære. Acetyleringen kan gøres ved hjælp af eddikesyre, men man bruger oftest eddikesyreanhydrid, da det giver et højere udbytte.

Ved jeres besøg på Institut for Kemi på Aarhus Universitet d. 13/10 vil der blive taget billeder og video, der ville kunne blive brugt på Institut for Kemis sociale medier, hjemmeside og trykte/digitale markedsføring. Hvis du ikke ønsker, at billeder af dig, vil vi bede dig gøre fotografen opmærksom på det på dagen, når billederne bliver taget. Jakob Laust Hviid tager billeder og står for den efterfølgende anvendelse af billederne. Det vil ogsp være muligt at skrive til ham efterfølgende for at få billeder fjernet eller måske bare sløret. Jakobs mailadresse er: jlhviid@chem.au.dk.

Medicinalkemi
Max deltagerantal: 24 ATU'ere
NB!: Se øvelsesvejledningen i højre side af skærmen. I skal udskrive øvelsesvejledningen, og I skal have besvaret spørgsmålene fra vejledningen (pkt. 1 og 2 i databehandling), inden I møder op.
Medbring: Skriveredskaber, lommeregner og øvelsesvejledning.
Praktisk information:
·         Langt hår skal være opsat med elastik
·         Husk fornuftig påklædning – bare ben, høje hæle og åbne sko frarådes. Det bliver ofte varmt i kittel, så gerne en trøje, der kan tages af
·         Vi udlåner kitler og beskyttelsesbriller til alle
Mødested: Institut for Kemi, Bygning 1510, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C. I skal vente ved hovedindgangen og i foyeren, så bliver I hentet.

Workshop 8: Jagten på Ny Antibiotika v/Thomas Tørring, og Frederikke D. Andersen, Institut for Bio- og Kemiteknologi - Industrial Biotechnology, Aarhus Universitet
Da Alexander Flemming fandt penicillin i 1928 startede det en revolution inden for medicin. Stadig den dag i dag kommer næsten alt antibiotika og mange anticancer stoffer fra mikroorganismer, og potentialet er stadig enormt. Under denne workshop vil vi forsøge at finde nye antibiotika-producerende bakterier og diskutere, hvorfor vi konstant er nødt til at finde nye typer af antibiotika.

Bioteknologi (ENG/Civilingeniøruddannelse)
Max deltagerantal: 20 ATU'ere
Mødested: Institut for Bio- og Kemiteknologi - Industrial Biotechnology, Bygning 1120, C. F. Møllers Allé, 8000 Aarhus C. LIge ved siden af Steno Museet. Der er et banner uden for indgangen.

 
Formål
Seminar K: Fordybelsesworkshops på naturvidenskab og ingeniørvidenskab har blandt andet til formål at give konkrete indblik i de naturvidenskabelige discipliner med afsæt i konkrete cases og herunder at vise nogle af de konkrete metoder, som de forskellige discipliner bringer i anvendelse.
 

Generelt om fordybelsesseminarerne

Fordybelsesseminarerne er struktureret således, at der er 7 seminarer, som I skal vælge 3 af. Der vil være ét fordybelsesvidenskab på Sundhedsvidenskab (HE), hvor I vil kunne vælge mellem forskellige fagområder, og der vil være tre fordybelsesseminarer på Naturvidenskab (ST), hvor I ligeledes vælger mellem en ræke fagområder. Både VIA University College, Humaniora (Arts) og Samfundsvidenskab (BSS) udbyder to fordybelsesseminarer i henholdsvis Aarhus og Herning.

Vi anbefaler meget, at I ikke lader geografi, men interesse afgøre jeres valg mellem de forskellige muligheder.

Som udgangspunkt vil der kun være plads til, at I vælger 3 af de 8 tilbud, men når vi har set fordelingen, kan det godt være, vi åbner for, at man kan tilmelde sig et ekstra.

 

  • Type
    Obligatorisk