Seminar J: Strategic design og ansvarlig produktion. Fordybelsesseminar på VIA University College

Produktion
VIA University College - Campus Herning - Bygning C, Birk Centerpark 5, 7400 Herning (fælles areal).
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2024 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Søndag, 10. august 2025 - 12:00

Efter en fælles introduktion fordyber vi os i 3 af de uddannelser, der udbydes på VIA University College i Herning.

Program:
16.00: Check-in i fællesarealet i Bygning C
16.05: Oplæg om professionsbacheloruddannelser og VIA University College Campus Herning, Auditorium C
16.30: Workshops i bygning E (I kommer til at deltage i 1 ud af de 2 workshops)
17.30: Aftensmad
18.00Videre arbejde i og afrunding af workshop
19.25: Afslutning v/ATU i Auditorium C
19.30-20.00: Story Telling og rundvisning på VIA University College Campus Herning (valgfrit) – fælles start i bygning E

Workshop 1: Strategic Design Practice v/René Claus Larsen
Kom til en kreativ workshop og få en introduktion til vores forskning inden for Design Thinking feltet. Ved VIA Design i Herning har to forskere videreudviklet begrebet Design Thinking til også at omfatte forretningsforståelse og strategi.
Strategic Design Practice, som det nye begreb hedder, skal sikre, at designprocessen ikke kun handler om at generere idéer, men at det også ender i løsninger. Allerede i idégenereringsfasen skal man tænke i mulige slutprodukter.
På denne workshop vil du afprøve elementer i Design Thinking, hvilket vil give dig et fint indblik i hvordan man konceptudvikler ved brug af kreative teknikker.

Max deltagerantal: 35 personer

Workshop 2: Ansvarligt forbrug og Produktion v/Hanne Bøttcher, Lektor og Associate Professor & Vera Friis
Denne workshop tager sit udgangspunkt i VIA’s Tekstillaboratorium & FN’s Verdensmål nr. 12 ”Ansvarligt forbrug og Produktion”.
Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducerer vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på.
Vi vil på workshoppen derfor tale om kvalitet som en del af verdensmålets vigtige parametre og sammen forstå kvalitet ud fra teorien ”Lang Holdbarhed ”Hvad forstår vi egentligt ved kvalitet i vores tøj, og kan vi overhovedet måle kvalitet?Workshoppen giver dig indblik i at forstå begrebet kvalitet i beklædning og ikke mindst forståelsen af at måle kvalitet i VIA’s enestående Tekstillaboratorium.

Max deltagerantal: 16 personer.

Formål:
Seminar J: Neuromarketing, srategic design og ansvarlig produktion. Fordybelsesseminar på VIA University College har blandt andet til formål at give jer indsigt i professionsuddannelsernes vidensdannelse og praksisformer med afsæt i konkrete uddannelser.

Generelt om fordybelsesseminarerne:
Fordybelsesseminarerne er struktureret således, at der er 9 seminarer, som I skal vælge 4 af. 
Der vil være to fordybelsesseminarer på Natural Sciences (naturvidenskab) og Technical Sciences (ingeniørvidenskab), hvor I skal vælge mellem en række workshops. Health udbyder et fordybelsesseminar. Både VIA University College, Faculty of ARTS (humaniora) og Aarhus BSS (samfundsvidenskab) udbyder to fordybelsesseminarer i henholdsvis Aarhus og Herning. 

Vi anbefaler meget, at I ikke lader geografi, men interesse afgøre jeres valg mellem de forskellige muligheder.

Som udgangspunkt skal I vælge 4 ud af de 9 seminarer, men når vi har set fordelingen, vil der være god mulighed for, at I kan vælge flere seminarer ved at skrive til info@atumidt.dk.

  • Antal deltagere
    57
  • Ansvarlig
    AA
  • Type
    Obligatorisk