Klimaforandringerne
Søauditorierne, Bartholins Allé 3, 8000 Aarhus
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 24. februar 2022 - 12:00
v/Jens Hesselbjerg Christesten, professor, Niels Bohr Institutet, Is-, Klima- og Geofysik
FN's klimapanel udgiver løbende den ene klimarapport efter den anden og de viser, med større og større detalje, hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden vil byde på. Aftenens forelæser, Jens Hesselbjerg Christensen, har været hovedforfatter på flere kapitler om regionale klimaændringer i FN's klimapanels rapporter.
Foredraget vil kredse om den videnskab, der ligger til grund for rapporternes resultater og konklusioner. Der vil blive stillet skarpt på de videnskabelige landvindinger der har gjort at klimapanelet nu er i stand til med stor sikkerhed at sige at de seneste års globale opvarmning er menneskeskabt. Ligeledes at ændringer i nedbørsmønstre, såvel som tilbagetrækning af gletsjere og havis, samt øget afsmeltning fra Grønland og senest Antarktis, også skyldes vores udledning af drivhusgasser. Vi vil desuden høre om, at man nu også kan sige om en række ekstremvejrsbegivenheder at de med stor sandsynlighed ikke kunne forekomme uden denne menneskelige påvirkning.
Undervejs i foredraget bliver vigtige atmosfæreprocesser og mekanismer forklaret så alle kan være med. Efter foredraget går du hjem med både en bedre forståelse af klimaet som system, hvilke usikkerheder forskerne fortsat kæmper med og en idé om hvilket klima vi efterlader til vores efterkommere.
Seminaret afholdes i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus og livestreames i flere byer.
Seminaret begynder kl. 19.00, men billetten er bortfaldet ved fremmøde efter kl. 18.45. Afkrydsning sker i nærheden af elevatoren på etagen på samme niveau som søen.
Er der livestreaming, du kan tage til, som er tættere på end Søauditorierne i Aarhus, er du velkommen til det. Du skal ikke tilmelde dig her på siden, men efter foredraget skrive til anne@atumidt.dk, at du har været til seminaret, og det vil blive registreret på din aktivitetsoversigt.
-
Antal deltagere15
-
TypeValgfri