Fremtidens natur

Søauditorierne, Bartholins Allé 3, 8000 Aarhus
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2020 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Søndag, 6. februar 2022 - 12:00
 
Jorden er en levende planet – fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet 'masseuddøen' ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed.
 
Professor i økologi Jens-Christian Svenning er centerleder for et stort internationalt forskningscenter med titlen ’Center for Biodiversitetsdynamik i en verden under forandring ’. I foredraget vil du få et overblik over hvilke faktorer der bestemmer om der er høj eller lav biodiversitet i verden – og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller klimaet – og hvilken rolle spiller mennesket?
 
Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen – hvor stærk den er, og hvad der styrer den. Hvordan står det til med de tropiske skove og savanner? Og hvad med den danske natur – og hvilken rolle spiller de fremmede arter som mårhund og vaskebjørn – og hvad er rewilding?
 
Du kommer også til at høre om koblingen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen – og hvordan biodiversiteten formentlig udvikler sig i fremtiden.
 
Endelig vil du høre hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer.
 
Du vil også høre om nyeste skud på stammen: den store, nye danske accelerator som fra 2019 vil tilbyde en række danske kræftpatienter avanceret og mere skånsom strålebehandling med partikelterapi.

Seminaret afholdes i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus og livestreames i flere byer.

Seminaret begynder kl. 19.00, men billetten er bortfaldet ved fremmøde efter kl. 18.45. Afkrydsning sker i nærheden af elevatoren på etagen på samme niveau som søen.

Er der livestreaming, du kan tage til, som er tættere på end Søauditorierne i Aarhus, er du velkommen til det. Du skal ikke tilmelde dig her på siden, men efter foredraget skrive til anne@atumidt.dk, at du har været til seminaret, og det vil blive registreret på din aktivitetsoversigt.

 
 
  • Antal deltagere
    15
  • Type
    Valgfri