MatchPoints 2024 Vores digitale sikkerhed

MatchPoints2024
Dokk1, Store Sal Hack Kampmanns Plads 2 8000 Aarhus C
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011 – men du skal logge ind først.
Afdeling
1-årigt
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 15. april 2024 - 12:00

Sammen med nogle af landets førende forskere og eksperter stiller vi skarpt på, hvilke spor vi efterlader gennem vores færden i cyberspace, hvordan vi håndterer trusler mod den kritiske infrastruktur, og hvordan fremtidens digitale valuta ser ud.

Program:

10.30-10.40: Velkomst
Ved dagens vært Jacob Rosenkrands, TV-vært og journalist, DR, samt Erik Østergaard Jensen, dekan ved Natural Sciences, Aarhus Universitet.

10.40-11.35: De spor vi efterlader
Vi afgiver konstant data, når vi færdes online. Når vi giver tilladelser til apps, browser på internettet eller udfylder online formularer. Men hvilke spor er det egentlig, vi efterlader, og er der risiko for, at de kan bruges til at overvåge os? Er der noget, vi selv kan gøre, eller er det statens ansvar at regulere? Peter Lauritsen, professor i overvågning ved Aarhus Universitet, og Signe Sophus Lai, der forsker i digital infrastruktur på Københavns Universitet, taler om de spor vi efterlader.

11.35-11.45: Pause

11.45-12.50: Mine sundhedsdata 
For at udvikle og forbedre sundhedsvæsenet er det vigtigt, at forskningen får adgang til flere af borgernes sundhedsdata. Men et digitaliseret sundhedsvæsen er også et mere sårbart sundhedsvæsen. Hvilke teknologiske redskaber kan man bruge til at sikre vores data? Gør brugen af data det bedre at være patient og nemmere at være læge? Hvad skal data egentlig bruges til, og bør vi være bekymrede? Kim Mouridsen, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Ivan Damgård, professor i datalogi, begge fra Aarhus Universitet, og Trine Rolighed Thomsen fra Teknologisk Institut taler om fordele og udfordringer ved brug af sundhedsdata i forskningen. 

MatchPoints 2024 om cybersecurity

I takt med at vores digitale tilstedeværelse øges, bliver vores personlige data nemmere tilgængelige og truslen fra cyberkriminalitet og spionage øges. Hackere og fjendtlige stater arbejder systematisk på at ramme udvalgte mål – også i Danmark. Samtidig er det højeste prioritet at bevare og sikre borgernes tillid til det digitale. 

Denne lørdag tager vi derfor temperaturen på din, min og landets digitale sikkerhed, når Aarhus Universitet og Aarhus Kommune i samarbejde med Folkeuniversitetet inviterer til temadag på DOKK1 lørdag den 20. april 2024 som en del af årets MatchPoints-konference. Dagen retter sig mod alle, der interesserer sig for deres egen og samfundets digitale sikkerhed - og du kan tilmelde dig flere forskellige aktiviteter eller besøge stande fra Institut for Datalogi og Sikker Digital. Læs mere nedenfor.

Arrangementet "Vores digitale sikkerhed" er den folkelige del af Aarhus Universitets internationale konference MatchPoints 2024 om Cybersecurity. Konferencen er blevet til i samarbejde med Aarhus Kommune.

Lørdagens arrangement er planlagt i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet, Kalmarunionen, Aarhus Kommune, DIGIT, Sikker Digital og Datalogi på Aarhus Universitet.

  • Ansvarlig
    AA
  • Type
    Valgfri