MatchPoints 2024: Capture The Flag

MatchPoints2024
Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2 8000 Aarhus C
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011 – men du skal logge ind først.
Afdeling
1-årigt
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 15. april 2024 - 12:00

Lørdag d. 20. april afholder Aarhus Universitet sammen med Kalmarunionen (https://kalmarunionen.dk) og Folkeuniversitet en Capture The Flag konkurrence på Rampen i DOKK1.

Både begyndere og garvede kan prøve kræfter med en række opgaver udarbejdet af Kalmarunionen. Så kom ned til DOKK1 og prøv kræfter med at tænke og agere som en hacker på nettet!

Program:
10:00 – 10:30: Dørene åbnes. Opstilling af computer, find dit bord og opstart af tilmelding på platformen.
10:30 – 10:50: Introduktion til Capture The Flag og gennemgang af en opgave.
10:50 – 15:00: Der åbnes for løsning af opgaver
12:30 – 13:00: Sandwich og en sodavand. Opgaverne er stadigvæk tilgængelige.
15:00 – 15:15: Konkurrencen slutter - præmieoverrækkelse 
15:15 – 15:30: Mulighed for at stille spørgsmål og få et par opgaver gennemgået på storskærm
15:30: Tak for i dag og sammenpakning af udstyr

Hvad er Capture the Flag?
En Capture the Flag (CTF) konkurrence er en form for cyber-sikkerhedsøvelse, der udfordrer deltagere til at løse en række opgaver for at opnå adgang til digitale "flags" eller koder, som er gemt på forskellige virtuelle systemer. Målet med konkurrencen er at teste og forbedre deltagernes færdigheder indenfor bl.a. hacking, reverse engineering, kryptografi, steganografi og web-sikkerhed.

Deltagerne får adgang til et virtuel miljø, der simulerer en kompleks netværksinfrastruktur, og de skal løse en række udfordringer, som varierer i sværhedsgrad. Disse udfordringer kan omfatte at finde sårbarheder i kode, dekryptere kryptografiske nøgler, manipulere data, eller navigere gennem beskyttede systemer. Når en deltager har løst en udfordring, får de adgang til et flag, som de kan indsende for at score point.

MatchPoints 2024 om cybersecurity

I takt med at vores digitale tilstedeværelse øges, bliver vores personlige data nemmere tilgængelige og truslen fra cyberkriminalitet og spionage øges. Hackere og fjendtlige stater arbejder systematisk på at ramme udvalgte mål – også i Danmark. Samtidig er det højeste prioritet at bevare og sikre borgernes tillid til det digitale.

Denne lørdag tager vi derfor temperaturen på din, min og landets digitale sikkerhed, når Aarhus Universitet og Aarhus Kommune i samarbejde med Folkeuniversitetet inviterer til temadag på DOKK1 lørdag den 20. april 2024 som en del af årets MatchPoints-konference. Dagen retter sig mod alle, der interesserer sig for deres egen og samfundets digitale sikkerhed - og du kan tilmelde dig flere forskellige aktiviteter eller besøge stande fra Institut for Datalogi og Sikker Digital. Læs mere nedenfor.

Arrangementet "Vores digitale sikkerhed" er den folkelige del af Aarhus Universitets internationale konference MatchPoints 2024 om Cybersecurity. Konferencen er blevet til i samarbejde med Aarhus Kommune.

Lørdagens arrangement er planlagt i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet, Kalmarunionen, Aarhus Kommune, DIGIT, Sikker Digital og Datalogi på Aarhus Universitet.

  • Ansvarlig
    AA
  • Type
    Valgfri