Syv liv i Rødstrømpebevægelsen

Hjemme: Livestreames til din computer. Husk tilmelding både her på siden og på Folkeuniversitetets hjemmeside
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2019 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 15. marts 2021 - 12:00

v/Pernille Ipsen

I årene 1970-1975 spredtes kvindebevægelsen og særligt den store spraglede Rødstrømpebevægelse med gevaldig hast. Det blev en af de vigtigste sociale bevægelser i Danmarkshistorien.

Til denne livestream fortæller Pernille Ipsen med udgangspunkt i sin egen familiehistorie om livet i midten af Rødstrømpebevægelsen. Hendes syv mødre mødtes på Femø kvindelejr i sommeren 1971 og var med til at besætte det første Kvindehus i København i efteråret 1971. De etablerede et kvindekollektiv ved siden af Kvindehuset. Og de kastede sig helhjertet ind i kvindekampen med det ambitiøse mål at frigøre sig fra patriarkatet, skabe plads til nye måder at være kvinder på og derigennem skabe en mere lige og retfærdig verden. Det viste sig at være et større arbejde, end de havde regnet med, men de nåede et langt stykke af vejen.

Forelæsningen er baseret på Ipsens kollektive biografi Et åbent øjeblik. Da mine mødre gjorde noget nyt(Gyldendal 2020). Pernille Ipsen er til daglig lektor i historie og køns- og kvindeforskning på University of Wisconsin-Madison i USA.

45-60 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.

Du skal selv tilmelde dig forelæsningen på dette link på folkeuniversitetets hjemmeside. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. 


Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus

 

  • Type
    Valgfri