Stormagtsspillet i Arktis

Hjemme: Livestreames til din computer. Husk tilmelding både her på siden og på Folkeuniversitetets hjemmeside
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2020, 2019 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
1-årigt
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 17. maj 2021 - 12:00

v/ Camilla Tenna Nørup Sørensen

Trump fik ikke lov til at købe Grønland, men det ændrer ikke ved, at USA er i gang med at skrue op for den diplomatiske og militære tilstedeværelse i Grønland og mere generelt i Arktis. Det kommer som reaktion dels på den russiske militære opbygning i regionen over det seneste årti, dels på en kinesisk diplomatisk og økonomisk offensiv i Arktis.

I takt med at isen i Arktis smelter, bliver naturressourcer og sejlruter mere tilgængelige. Vilkårene for økonomisk og militær aktivitet er også under stor forandring i regionen. Det medfører ændringer i stormagternes strategier og indbyrdes relationer.

Hvad sker der, når stormagtsspillet i Arktis sætter det arktiske samarbejde under pres? Og hvordan sikrer man et ”fredeligt og sikkert Arktis”, som er målet for den strategi Rigsfællesskabet netop nu er ved at opdatere?

Til denne livestream zoomer Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet, ind på en af vor tids mest komplekse geopolitiske udfordringer.

45-60 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.

 

Livestreamingen er støttet af Folkeoplysningspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen.

Du skal selv tilmelde dig forelæsningen på dette link på folkeuniversitetets hjemmeside. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. 


Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus

 

 

  • Type
    Valgfri