Forstå din søvn
v/Birgitte Rahbek Kornum
Der kan være mange grunde til, hvorfor man ikke får helt den mængde søvn, man burde. Måske er du nybagt forælder, måske lider af insomnia eller måske er du bare spændt på din eksamen næste dag.
Det kan dog være vigtigt at få mindst 7 timers søvn hver nat. Et længerevarende søvnunderskud øger nemlig sandsynligheden for at blive ramt af lidelser som cancer, hjertekarsygdomme og Alzheimers.
Til denne livestream inviterer ph.d. og søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum os med i drømmeland og præsenterer den seneste videnskab inden for søvnforskning – og måske får du et godt tip eller to til at sikre dig en god nattesøvn.
45-60 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.
Du skal selv tilmelde dig forelæsningen på dette link på folkeuniversitetets hjemmeside. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams.
Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus
-
TypeValgfri