Kan alt købes for penge?
Ifølge Beatles kan kærlighed ikke købes for penge, mens Jodle Birge fortalte, at ’rigtige venner’ heller ikke kan. Derudover er der ikke meget, der ikke kan anskaffes af den, der har nok på bankbogen. I Indien kan man købe en nyre på det sorte marked og betale en fremmed kvinde for at føde sit barn. På Vesterbro kan man købe seksuelle ydelser fra en prostitueret.
Markedet udbredes langsomt til alle dele af livet og samfundet. Næsten alt kan købes og sælges på lige fod med hotelovernatninger og IKEA-møbler. Spørgsmålet er, hvor markedets grænse egentlig går: Sikrer det et frit marked med muligheder, der passer til den enkeltes liv? Eller giver vi køb på altruisme og lighedsprincipper, når markedet kan udbyde snart alle typer af transaktioner?
Til denne livestream vil Andreas Brøgger Albertsen, ph.d. og lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, kigge nærmere på markedets udvikling i lyset af bredere teorier og erfaringer om markedet som fordelingsmekanisme.
45-60 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.
Livestreamingen er støttet af Folkeoplysningspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen.
NB! Folkeuniversitetets livestreams skal som udgangspunkt ses live. Hvis der undtagelsesvist er mulighed for at se optagelsen efterfølgende, vil de tilmeldte få en mail herom.
Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig.
Du skal selv tilmelde dig forelæsningen på dette link på folkeuniversitetets hjemmeside. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams.
-
TypeValgfri