Kampen om ligeløn
Ligeløn burde være ret simpelt. Kvinder og mænd skal have samme løn for sammenligneligt arbejde. Alligevel er der stor uenighed om, hvordan man sammenligner værdien af arbejde og alt efter opgørelsesmetode, kan der findes mange forskellige tal.
Diskussionen er da heller ikke ny. Siden anden halvdel af 1800-tallet har danske kvinder haft ligeløn som et krav. Men hvad mener vi egentlig når vi siger ligeløn og forstår vi altid det samme ved begrebet?
Til denne livestream tager historiker Astrid Elkjær Sørensen os på en rejse gennem ligelønskampens historie, og fortæller om, hvordan vores forståelse af ligeløn har ændret sig gennem årene, og hvorfor vi selv den dag i dag ikke altid kan nå til enighed om, hvornår mænd og kvinder er stillet lønmæssigt lige.
45-60 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.
Du skal selv tilmelde dig forelæsningen på dette link på folkeuniversitetets hjemmeside. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams.
Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus
-
TypeValgfri