Introduktion til Natural Sciences (naturvidenskab). Aarhus

Naturvidenskab2025
Aarhus Universitet, Bygning 1514, lokale 213, Auditorium I
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2024, 2023 – men du skal logge ind først.
Afdeling
1-årigt
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 31. marts 2025 - 12:00

Hvad er Natural Sciences (naturvidenskab)? Hvordan adskiller det sig fra de andre fakulteter?
Hvem læser der? Hvem forsker der? Og hvad laver de egentlig?

Efter denne aften kan du danne dig svar på disse spørgsmål. Du vil høre lidt generelt om det naturvidenskabelige fakultetet, du vil møde en forsker, du vil snakke med studerende, og du får selv fingrene ned i noget af det faglige stof, der er karakteristisk for naturvidenskab.

Program

16.00: Velkomst
16.05: Introduktionsforelæsning v/Mads Bendixen, The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center, Aarhus Universitet

I kampen mod klimakrisen er naturvidenskaben afgørende for at afdække de komplekse mekanismer, der styrer klimaet. Fra den nøjagtige måling af drivhusgasniveauer og deres indvirkning på atmosfæren til forståelsen af jordens geologiske processer er naturvidenskabens rolle central. Men udover forståelse af klimaet er naturvidenskaben også central i løsningen af klimakrisen. Den naturvidenskabelige forskning omhandler bl.a. nye molekylære strukturer, kemiske reaktioner og termodynamik.
Aarhus Universitets naturvidenskabelige uddannelser er engageret i at udforske og udvikle innovative teknologier og nye naturvidenskabelige erkendelser, der kan tackle klimaforandringerne. Det indebærer anvendelse af biologiske, fysiske og kemiske processer og udvikling af bæredygtige løsninger, der kan implementeres på stor skala. Specielt er naturvidenskaben garant for forståelse af klimaet og dermed grundlaget for at vurdere – og til tider afgrænse - vores klimapolitiske handlemuligheder. Det naturvidenskabelige perspektiv er faktisk afgørende for at evaluere effektiviteten af potentielle løsninger. Ved at kombinere teoretisk viden med praktisk anvendelse kan forskere bidrage til at skabe realistiske og gennemførlige metoder til at reducere CO2-udledninger, udvikle alternative energikilder og opnå en mere bæredygtig fremtid.
I dette foredrag vil vi kigge nærmere på, hvordan nye teknologier med fundament i naturvidenskabelig forskning kan få betydning i fremtidens kamp mod klimaforandringer.

17.00: Pause med sandwich - husk en drikkedunk
17.30: Vælg én af fire forskellige workshops.
20.00: Tak for i aften. Seminaret afsluttes i de respektive workshops

Workshop 1: Hassan og genterapi - kan vi redigere os til et bedre liv? v/Timo Peter Sawirucha
Hvis vi kan ændre i vores DNA for at fjerne sygdomme, hvor går grænsen så? Skal vi acceptere det, vi er født med, eller tage kontrollen over vores gener?
I denne workshop følger vi Hassan, der led af en alvorlig hudsygdom, junctional epidermolysis bullosa (JEB), men blev reddet med genterapi. Vi undersøger, hvordan molekylær medicin har gjort det muligt at ændre hans DNA, og hvordan teknologier som CRISPR gør det muligt at præcist modificere gener for at behandle sygdomme.
Men videnskab er aldrig kun sort-hvid. Med store muligheder følger store etiske dilemmaer: Skal vi gribe ind i naturen, bare fordi vi kan? hvad sker der med naturlig selektion, hvis vi gør? Er det stadig survival of the fittest, hvis vi selv bestemmer, hvem der overlever? Hvad betyder det for fremtiden? Vi afslutter med en engagerende etisk debat, hvor du skal tage stilling – er du for eller imod?

Fag: Bioteknologi, biologi, kemi
Maks antal deltagere: 

Workshop 2: Alt det øjnene ikke ser v/Asbjørn Bruhn Laubek
Du kender til atomer og ved, at man ved at sætte nogle få sammen kan bygge simple molekyler som vand og kuldioxid. Måske ved du endda også, at man kan lave proteinerne i vores kroppe, hvis man øger antallet af atomer til flere tusinde. Men hvad hvis man sætter flere millioner atomer sammen? Eller flere milliarder? Eller måske endda flere millioner milliarder? Hvad får man, hvis man sætter flere tusinde milliarder gange flere atomer sammen end der er stjerner i vores galakse? 
Svaret er krystaller. Og selvom man kan være tilbøjelig til at tro, det bliver noget værre rod, når man har forbundet så mange atomer med hinanden, er det faktisk det modsatte, der er tilfældet, for krystaller er noget af det mest ordnede og symmetriske, man kan forestille sig. Og krystaller er over det hele; i din smartphones batteri, i magneten på dit køleskab og i saltbøtten ude i køkkenet.
I denne workshop vil du lære hvilke regler, der bestemmer, hvordan atomer må sidde i en krystal, samt hvordan man kan bruge røntgenstråling til at ”se” ting, der er så små, at synligt lys ikke kan bruges.
Husk at medbring papir og skriveredskab til workshoppen.

Fag: Kemi, (fysik)
Maks antal deltagere: 
Medbring: Papir og noget at skrive med

Workshop 3: Nervesystemet i aktion: Fra synapser til reflekser og euforiserende stoffer v/Abdulla Reda
I denne workshop skal vi udforske nervesystemets funktion med fokus på synaptisk transmission, reflekser og stoffers påvirkning på hjernen. I introduceres til nervesystemets grundstruktur og lærer, hvordan signaler overføres mellem neuroner gennem synapser. Gennem en kombination af teori, praktiske øvelser og diskussioner får I en dybdegående forståelse af nervesystemets centrale rolle i kroppen.

Fag: Biologi, kemi, bioteknologi, (fysik)
Maks antal deltagere: 

  • Antal deltagere
    10
  • Ansvarlig
    AA
  • Type
    Valgfri