Hjernens natteliv
Hvad sker der, når vi sover? Nyere forskning viser, at hjernen renser sig selv for affaldsstoffer, der ophober sig, når vi er vågne. Opdagelsen af det glymfatiske system eller hjernens rengøringssystem sætter fokus på betydningen af søvn. Hjernen hviler ikke, når vi sover, men varetager essentielle opgaver, der ikke kan forenes med at være vågen.
Maiken Nedergaard er hjerneforsker og professor ved Københavns Universitet og Rochester University, og hun står bag opdagelsen og udforskningen af systemet, der via vandtransport får hjernen til at skaffe sig af med skadelige stoffer og dermed beskytter hjernen mod demens, når vi bliver ældre.
Til denne livestream går Nedergaard i dybden med, hvad det egentlig er, hjernen foretager sig, når søvnen indtræffer.
45-60 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.
Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig.
Du skal selv tilmelde dig forelæsningen på dette link på folkeuniversitetets hjemmeside. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams.
Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus
-
TypeValgfri