Hvem er vikingerne? - livestream med Kasper H. Andersen

Hjemme: Livestreames til din computer
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2022 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
1-årigt
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Onsdag, 31. januar 2024 - 18:45

v/Kasper H. Andersen, historiker ved Moesgaard Museum 

Der har de seneste årtier både i kulturlivet, på museerne og i medierne været et særligt fokus på vikingernes historie og betydning for vores selvopfattelse. De bliver fejret, kritiseret og diskuteret, når samtalen i forskellige sammenhænge drejer sig om dansk og nordisk identitet. 
 
Men hvem er vikingerne egentlig, hvordan opstod fortællingen om dem, og har de nordiske lande mere patent på deres fortælling end andre lande? Hvorfor tager vi vikingehatte på til fodboldkampe, og hvad betyder det, når en stor streamingtjeneste laver en serie om vikinger, der kun er løst baseret på historiske facts? 
 
Til denne livestream vil Kasper H. Andersen, historiker ved Moesgaard Museum, kigge nærmere på vikingernes identitet og den måde, vi gennem tiden har skrevet og omskrevet deres historie på.
 
45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål.
 
Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen og fungerer som optakt til Århundredets Festival, der den 8.-17. marts 2024 sætter fokus på NORDEN.
 
 
Tilmelding
 
Du skal selv tilmelde dig ("købe en billet", det er gratis) direkte ved Folkeuniversitetet og oplyse dine kontaktoplysninger, så du kan modtage link til streaming. Dette gøres via følgende link
 
Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig. Tilmeld dig også som normalt her på siden så forelæsningen fremgår af din aktivitetsoversigt.
 
OBS!
 
Tilmeld dig i god tid, og husk at tjekke dit spamfilter.
 
Brug gerne en pc med browserne Google Chrome, Microsoft Edge eller Mozilla Firefox, hvor du kan deltage i forelæsningen direkte i browseren og ikke behøver at installere noget.
 
Skal du deltage fra en iPad/iPhone, kræver det, at du installerer appen Microsoft Teams og opretter en brugerprofil. 
 
__________________________________________________________________________
 
Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus
 
 
 
 

 

  • Type
    Valgfri