Fremtidens rumfart: Hvor skal vi hen? – livestream med Michael Linden-Vørnle

Galakse
Hjemme: Livestreames til din computer
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2023, 2022 – men du skal logge ind først.
Afdeling
1-årigt
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Onsdag, 4. december 2024 - 18:45

v/Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space
Den 12. april 1961 overraskede Sovjetunionen resten af verden ved at sende det første menneske i kredsløb om Jorden i en rumkapsel. Det skete fra den sovjetiske kosmodrom i Baikonur, midt på de øde stepper i sovjetrepublikken Kazakhstan. Yuri Gagarin tilbragte mindre end to timer i rummet, men indskrev sig som den første pioner i rumfartens historie.

Meget er sket inden for rumfart siden da, og en af de mere aktuelle rumrejser har budt på dansk deltagelse, da Andreas Mogensen for anden gang på under ti år blev sendt op til den Internationale Rumstation – denne gang med et SpaceX Crew Dragon-rumskib fra Kennedy Space Center i Florida.

Men hvad skal astronauterne og kosmonauterne egentlig derude og har udgangspunktet ændret sig siden 1961? Og hvad er næste skridt? Til denne livestream vil Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, se på rumfartens muligheder og udfordringer samt kaste et blik i den kosmiske krystalkugle og give sit bud på rumfartens fremtid.

45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.

 

Tilmelding

Du skal selv tilmelde dig ("købe en billet", det er gratis) direkte ved Folkeuniversitetet og oplyse dine kontaktoplysninger, så du kan modtage link til streaming. Dette gøres via følgende link.

Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig. Tilmeld dig også som normalt her på siden så forelæsningen fremgår af din aktivitetsoversigt.

OBS!

Tilmeld dig i god tid, og husk at tjekke dit spamfilter.

Brug gerne en pc med browserne Google Chrome, Microsoft Edge eller Mozilla Firefox, hvor du kan deltage i forelæsningen direkte i browseren og ikke behøver at installere noget.

Skal du deltage fra en iPad/iPhone, kræver det, at du installerer appen Microsoft Teams og opretter en brugerprofil.

__________________________________________________________________________

Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus

Anbefalet: Vejledning i at deltage i livestreaming fra en windows-pc

Vejledning: Deltage i livestreaming fra en Ipad/Iphone

Vejledning: Deltage i livestreamin fra en Mac-computer
 

  • Type
    Valgfri