Fortidens og fremtidens vilde natur

Vild natur
Søauditorierne, Bartholins Allé 3, 8000 Aarhus
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2023, 2022 – men du skal logge ind først.
Afdeling
1-årigt
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 11. november 2024 - 12:00

v/Anne Eskildsen, Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Bruun

Mange dyre- og plantearter er i disse år i tilbagegang – men hvornår begyndte nedgangen, og hvad er årsagerne? Lær naturens spilleregler at kende for bedre at komme de truede arter til undsætning.

I disse år er mange dyre-, plante- og svampearter i massiv tilbagegang eller allerede uddøde – både i Danmark og i mange andre lande. Men hvornår begyndte nedgangen, og hvad er årsagerne? Hvordan kunne mange planter og sommerfugle alligevel finde levesteder i middelalderens danske kulturlandskab – fx side om side med landbruget? Truslerne mod den vilde natur er menneskeskabte, men vi mennesker har også nøglen til at vende tilbagegangen til fremgang.

I aftenens foredrag vil du høre tre eksperter fortælle om årsagerne til den vilde naturs tilbagegang og om mulighederne for at vende udviklingen:

Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet, vil tage dig med tilbage til vores dybe forhistorie til en tid, hvor planeten endnu myldrede med store eksotiske dyr – blandt andet huleløver.
Hans Henrik Bruun, professor i økologi, vil være din guide på en tidsrejse gennem det historiske landskab, som var domineret af blomster- og insektrige enge og overdrev med bredkronede træer, og gennem 1800-tallets industrialisering af landbrug og skovbrug.
Anne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver, vil tage dig helt frem til nutiden, hvor biodiversiteten er presset, men hvor flere aktører melder sig på banen i kampen om at skabe bedre forhold for den vilde natur i Danmark. Hør Anne fortælle om en række naturforbedrende projekter, der allerede er søsat eller planlagt rundt om i Danmark – både initiativer hos private borgere, hos myndighederne og hos store og små erhvervsvirksomheder.
Du vil i foredraget få indsigt i naturens spilleregler – herunder de naturlige økosystemer i Danmark – da det at kende naturens spilleregler er en del af løsningen som vil for alvor give plads til de truede arter.

__________________________________________________________________________

Seminaret afholdes i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus og livestreames i flere byer.

Livestreaming

Er der livestreaming, du kan tage til, som er tættere på end Søauditorierne i Aarhus, er du velkommen til det. Du skal ikke tilmelde dig her på siden, men efter foredraget skrive til emma@atumidt.dk, at du har været til seminaret, og det vil blive registreret på din aktivitetsoversigt.

Se hvor foredraget livestreames

  • Antal deltagere
    25
  • Type
    Valgfri