Seminar D: Introduktion til School of Science and Technology
I samarbejde med Aarhus Universitet gennemfører vi denne dag en introduktion til School of Science and Technology.
Program
16.00 – 16.15: Velkomst og introduktion til Science and Technology v. Katrine Mikkelsen.
16.15 – 17.00: Foredrag v. lektor Jacob Sherson
Hverdagen som kvanteforsker
Jacob vil fortælle lidt om livet som forsker. Hvad han arbejder med i dagligdagen, og hvordan hans interaktion er med andre forskere, de studerende og verden udenfor murene. Jacob er eksperimentalfysiker og har et eksperiment i kælderen, hvor han og andre prøver at bygge en kvantecomputer, som vil være mere kraftfuld end alle normale computere i verden tilsammen. I arbejdet møder de mange uløste udfordringer, og i et nyt forsøg på at inddrage almindelige brugere af internettet i løsningen af disse har de udviklet spiluniverset www.scienceathome.org.
I skal medbringe jeres computer til foredraget og vil et par dage inden arrangementet modtage et link I skal registrere jer på inden arrangementet.
17.00-17.10: Kort præsentation af undervisere og indhold på workshops, Institut for Kemi. (I har tilmeldt jer workshops på forhånd)
17.15 – 18.00: Aftensmad (Kantine)
18.00 – 20.00: Workshops / klasseundervisning (se nedenfor)
20.00: Tak for i dag
18.00 – 20.00: Workshops / klasseundervisning
Der er følgende workshops at vælge imellem:
1. Fra Newton til kvantecomputer v. Jacob Sherson:
I denne øvelse vil I blive forklaret det eksperimentelle arbejde med at bygge en kvantecomputer i gruppen. Opstillingen består af ultrakolde atomer fanget i en krystallignende periodisk struktur af lys. En kvantecomputer fungerer så ved at samle enkelte atomer op i en lyspincet og transportere dem rundt i krystallen. Præcis hvordan atomerne skal flyttes rundt for at undgå at de begynder at skvulpe har vi ikke fundet ud af og derfor har vi udviklet spiluniverset www.scienceathome.org, hvor spillere kan få lov til at prøve bevægelser af og forhåbentlig finde bevægelser, der er bedre end dem vi hidtil har fundet.
I øvelsen forklarer vi hvordan atomets bevægelse i lyspincetten minder rigtig meget om et bevæget pendul eller en fjeder. Ved at forklare de klassiske Newtonske ligninger for disses bevægelse kan vi altså både opbygge en intuition for potentiel og kinetisk energi, som kan bruges til løsninger af kvanteproblemet.
Ideen i øvelsen er altså at vise, at der på mange måder ikke er så stort et spring fra gymnasiets fysikpensum til den nyeste forskning.
Særlige ting der skal medbringes: Computer
2. ”Kan vi redde verden med alger?” v. Nanna Aude
Kort beskrivelse: ”Ved du hvad en alge er? Måske ikke, men det burde du! For måske er algerne i havet løsningen på nogle af de udfordringer vores verden står overfor i dag. Miljø- og klimaudfordringer som forhøjet CO2-udledning og forurening, men også udfordringer indenfor fødevare- og medicinalindustrien. Workshoppen vil centrere sig om, hvordan man med alternativ anvendelse af alger, kan imødekomme nogle af dem. Vi skal kigge på algernes potentiale og se nærmere på en række spændende forskningsprojekter, der kan blive en milliardindustri. Kan du tænke kreativt og kan du forestille dig at kombinere biologi, teknologi og innovation, så er denne workshop noget for dig.”
Særlige ting der skal medbringes: Computer
3. Frankenstein-fysiologi v. Anders Holm
Et par små forsøg i laboratoriet, blandet op med teori og spørgsmål på tavlen.
Særlige ting der skal medbringes: Lommeregner
-
TypeObligatorisk