Luften vi indånder

Aarhus Universitet, Søauditorierne, Wilhelm Meyers Allé, bygning 1250
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2017, 2018 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 25. november 2019 - 12:00

v/lektor i analyse- og atmosfærekemi Marianne Glasius, Institut for Kemi, Aarhus Universitet og professor i miljømedicin Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Hvert år dør omkring 3.000 mennesker i Danmark for tidligt, og endnu flere bliver syge og indlagt på hospitaler, på grund af luftforurening. Luftforurening kan føre til sygdomme i luftveje og hjerte- karsygdomme. Men nyere forskning tyder nu også på at luftforurening også påvirker forekomsten af andre af de store folkesygdomme – herunder diabetes og Alzheimers.

Men hvor kommer de forurenende partikler og gasser fra, i hvor store mængder og hvilke er værst? Mennesket har altid produceret og udsat sig selv for luftforurening – især fra forbrænding; fra fx bål, brændeovne eller bilmotorer, men også via landbrugets udslip af ammoniak. Blæsten transporterer forureningen i atmosfæren tusinder af kilometer og en stor del af luftforureningen i Danmark kommer derfor fra udlandet, ligesom vi selv eksporterer vores luftforurening til vores nabolande. Naturen selv producerer også forurenende partikler og gasser som vi påvirkes af – de kommer fra fx skovbrande, vulkanudbrud, ørkenstøv og saltpartikler fra havet.

Forskerne kan spore kilderne til partikelforurening med avancerede kemiske analyser af molekylære sporstoffer. Når vi brænder træ og planter, omdannes eksempelvis cellulose til sukkerstoffer som bliver en del af partiklerne i røgen. Sådanne specifikke stoffer anvender forskerne til at spore kilder til forurening af luften – selv i fjerne arktiske områder.

Men hvad er egentligt de vigtigste kilder til luftforurening med partikler både lokalt og globalt? Hvilke effekter har de på miljøet, klimaet og vores helbred? Og hvordan påvirker klimaforandringer luftforureningen i fremtiden? Få svarene fra en kemiker og en læge der forsker i luftforurening og hvordan den påvirker vores sundhed? 

 


Seminaret afholdes i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus og livestreames i flere byer.

Seminaret begynder kl. 19.00, men billetten er bortfaldet ved fremmøde efter kl. 18.45. Afkrydsning sker i nærheden af elevatoren på etagen på samme niveau som søen.

Er der livestreaming, du kan tage til, som er tættere på end Søauditorierne i Aarhus, er du velkommen til det. Du skal ikke tilmelde dig her på siden, men efter foredraget skrive til anne@atumidt.dk, at du har været til seminaret, og det vil blive registreret på din aktivitetsoversigt.

 
  • Antal deltagere
    30
  • Type
    Valgfri