Kvantemekanikken - Atomernes Vilde Verden

Aarhus Universitet, Institut for Matematik, Auditorium E Ny Munkegade 118 DK-8000 Aarhus C
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2017, 2018 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 25. november 2019 - 12:00

Den danske fysiker Niels Bohr foreslog i 1913 en model for atomernes opbygning, der minder om planeternes kredsløb om solen i solsystemet. Bohrs teori blev en forløber for den såkaldte kvantemekanik, hvis formler er utroligt præcise, men der er underlige ting på færde når kemikere og fysikere beskriver atomernes og molekylernes opførsel: Indtil vi måler på dem, er de mikroskopiske partikler tilsyneladende flere steder på samme tid, og målingerne giver altid tilfældige resultater. De videnskabsmænd, som skabte teorien i perioden 1900-1930, blev aldrig enige om, hvordan vi skal forstå kvantemekanikkens mere paradoksale sider. Samtidigt med at vi anvender teorien med succes på alt fra stjerners fødsel og død til chippen i den moderne computer, fører fysikere stadig intense diskussioner om kvantemekanikkens dybere betydning. Kvantemekanikken er, med titlen på et 70’er hit ”still crazy after all these years”, og store internationale forskningsprogrammer sigter nu mod spændende og snedige anvendelser af dens særeste egenskaber i super hurtige kvantecomputere og i nye teknologier til sikker telekommunikation og præcise målinger.

I foredraget vil jeg diskutere de eksperimentelle observationer og teoretiske overvejelser, der førte til Bohrs atomfysik og til kvantemekanikken teoretiske formler. Niels Bohr udtalte at ” … hvis nogen siger, han kan tænke over kvanteproblemerne uden at blive svimmel, viser det blot at han ikke har forstået den mindste smule af dem.” Jeg vil beskrive nogle af de vidt forskellige forsøg på at fortolke kvantemekanikken og give eksempler fra forskningens seneste – og svimlende - landvindinger.

*OBS!

I skal være opmærksomme på, at jeres reserverede plads bortfalder kl. 17. Det er derfor vigtigt, at I ankommer før kl. 17, selvom foredraget først starter kl. 17.15.

Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.

  • Antal deltagere
    25
  • Type
    Valgfri