Seminar C: Introduktion til samfundsvidenskab

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Hvad er den samfundsvidenskabelige metode, og hvad kan man bruge den til?

I vil på seminaret blive introduceret til samfundsvidenskaben gennem forskellige samfundsvidenskabelige metoder, og på den måde vil vi forsøge at vise, hvad der adskiller den samfundsvidenskabelige metode fra bl.a. naturvidenskaben og humaniora.

Efter en generel introduktion, vil tre Ph.d.-studerende, der repræsenterer forskellige fagligheder inden for samfundsvidenskaben præsentere tre forskellige metodiske tilgange med udgangspunkt i konkrete eksempler fra deres Ph.d.-projekter. I vil efter den fælles introduktion blive delt ud i grupper, hvor I får mulighed for selv at arbejde mere i dybden med de metodiske tilgange, styret af de tre Ph.d.-studerende.  

Program

16.00: Introduktion til Aarhus BSS (hvilke uddannelser og fagligheder er placeret her)
           Kort introduktion til: hvad er samfundsvidenskabeligmetode, hvorfor er det vigtigt?

16.15: 3x15 min. oplæg fra Ph.d.-studerende fra Aarhus BSS

17.00: Aftensmad

17.45: Gruppearbejde ledet af Ph.d-studerende

19.30: Slut

Workshop 1: Komparativ politik v/Alexander Taaning Grundholm
Workshoppen handler om de politiske dynamikker i verdens diktaturer, da det er min primære forskningsinteresse. Nærmere bestemt handler oplægget om det, som jeg kalder ”diktatoriske magtfastholdelsesstrategier”. Oplægget vil således give eleverne ind indføring i, hvad de forskellige kilder til politisk stabilitet (og ustabilitet) er i diktaturer. Og i forlængelse heraf vil jeg fortælle de studerende om, hvad diktatorer gør for at håndtere forskellige typer af trusler mod deres greb om magten. Jeg håber med oplægget at gøre eleverne klogere på, hvordan forskellige typer af diktaturer fungerer, og hvorfor de er indrettet, som de er.

Workshop 2: Finansielle nyheder v/Lea Hansen
Med en baggrund i kommunikation vil oplægget vil tage udgangspunkt i mit Ph.d. projekt, som omhandler finansiel kommunikation - mere specifikt finansielle nyheder. Som ph.d. studerende på Institut for Virksomhedsledelse bevæger jeg mig inden for det samfundsvidenskabelige felt, og studerer derfor menneskelig adfærd. Dog er det på indirekte vis, da jeg studerer tekster produceret af menneskelige aktører.
Når vi læser nyhederne i fx Børsen, er det sjældent journalisten på netop det tidsskrift, der har produceret nyheden helt fra bunden. 90 % af alle nyheder henter aviserne fra nyhedsbureauer som Reuters eller Bloomberg. Fordi nyhedsbilledet ændrer sig, bl.a. med frit tilgængelige nyheder på Internettet, er nyhedsbranchen presset. Færre vil betale for avisabonnementer, hvilket betyder, at der er færre ressourcer til lønninger, og de journalister, der er tilbage, skal producere nyheder til flere platforme - både til print og digitalt. Med få ressourcer er erhvervsjournalister ofte nødsaget til at hente inspiration i andre kilder, og ofte bygger erhvervsnyheder på pressemeddelelser produceret af børsnoterede firmaer. For at skabe ekstra troværdighed inddrager journalister ofte citater fra finansielle analytikere - og i sidste ende har vi en nyhed klar til at læse.
Problemet med denne procedure er, at journalisterne blev heftigt kritiseret efter finanskrisen, og de blev beskyldt for ikke at være kritiske nok. Kort sagt blev de beskyldt for blot at holde mikrofonen for magtfulde virksomheder i stedet for at lave dybdeborende journalistik.
Derfor undersøger jeg,hvor stor magt virksomheder faktisk har til at bestemme, hvad der bliver skrevet om dem, og om vi kan regne med, at journalister agerer som samfundets vagthunde.
I workshoppen vil jeg præsentere et udsnit af mit dataset. En observation består af en pressemeddelelse fra en europæisk børsnoteret virksomhed, pressedækningen heraf fra både et nyhedsbureau og fra en avis samt dækningen af pressemeddelelsen fra en finansiel analytiker. Jeg vil inspirere til at se, at selvom man har et enormt stort dataset, så kan man stadig finde mening i detaljerne. Vores sprogbrug er ikke neutralt og ved at se på det, kan vi få en forståelse af, hvordan de forskellige kilder italesætter krisen, og hvem der er ansvarlig for dårlige resultater. Ved at dykke ned i ordvalg håber jeg at inspirere til refleksion og kritisk stillingtagen til de nyheder vi hver dag bliver præsenteret for.

Workshop 3: Ledelse og omdømme i offentlige organisationer v/Mette Østergaard Pedersen
Mange offentlig ledere arbejder strategisk med deres organisationers omdømme. Men hvornår virker omdømmeledelse, og hvorfor er det vigtigt for offentlige organisationer at have et godt omdømme?
I mit forskningsprojekt undersøger jeg, hvordan offentlige topledere og deres organisationer udøver omdømmeledelse og effekten af denne. Kan offentlige organisationer påvirke deres omdømme – altså eksempelvis borgeres, politikeres eller interesseorganisationers syn på organisationen - i en positiv retning? Og hvad betyder det for medarbejderne i en organisation, hvordan omverdenen ser på dem? Påvirker det deres motivation og adfærd?
Workshoppen introducerer kvantitativ analyse som en metode til at opnå viden om forhold, som kan måles og kvantificeres med tal. Konkret undersøger jeg de nævnte spørgsmål ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse over tid blandt medarbejdere og ledere i tre danske styrelser samt blandt et udsnit af deres centrale interessenter. Ved at foretage spørgeskemaundersøgelsen over tid bliver det muligt at undersøge kausalitet, altså at fastslå årsag og effekt i forhold til ledelse og omdømme. I workshoppen præsenterer jeg de forskellige spørgeskemaer, vi diskuterer forskellige målemetoder, og hypoteser om sammenhænge og årsagssammenhænge.

Seminar C: Introduktion til samfundsvidenskab har blandt andet til formål at give jer en indsigt i konkrete samfundsvidenskabelige metoder som eksempler på cases, man kan beskæftige sig med på samfundsvidenskab.