Hvorfor ældes vi?

Aarhus Universitet, Søauditorierne, Wilhelm Meyers Allé, bygning 1250
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2016, 2017 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 5. november 2018 - 12:00
v/Tinna V. Stevnsner, lektor i aldringens molekylærbiologi og Suresh Rattan, lektor i biogerontologi, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
 
Giver den nyeste molekylære forskning i aldring os koden til et langt og sundt liv? Måske. Hør om de mekanismer, der bestemmer, at vi ældes, hvorfor vi ældes forskelligt samt, hvordan vi sikrer os en alderdom med god livskvalitet.
 
Vi ældes alle – det er en naturlig del af livet. Rynker og gråt hår er bare nogle af de mange tegn på aldringsprocessen. Forskningen har vist, at der ligger flere fælles mekanismer bag aldring, men det er bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt alderen påvirker hvert enkelt individ. Nogle mennesker er både psykisk og fysisk friske til det sidste, mens andres vej mod livets ende præges af sygdom allerede tidligt i alderdommen.
 
Hvornår bliver vi ældre – biologisk set? Forskere forsøger at afdække de processer, der fører til, at vi ældes – og hvorfor vi ældes forskelligt. Det sker på celleniveau, hvor forskerne studerer de molekylære mekanismer, som er fundamentet for liv og dermed også sygdom og aldring. Man kan for eksempel se, at kromosomerne i gamle celler oftere mangler større eller mindre stykker af deres arvemateriale, DNA, når man sammenligner med kromosomerne i unge celler.
 
Kan den nyeste molekylære forskning i aldring give os koden til et langt og sundt liv? Hør hvorfor vi ældes og om de nyeste forskningsmetoder og resultater inden for den molekylære aldringsforskning.
 
Forelæsningen afholdes på dansk og letforståeligt engelsk – alle illustrationer og tekster vil være på dansk

Seminaret afholdes i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus og livestreames i flere byer.

Seminaret begynder kl. 19.00, men billetten er bortfaldet ved fremmøde efter kl. 18.45. Afkrydsning sker i nærheden af elevatoren på etagen på samme niveau som søen.

Er der livestreaming, du kan tage til, som er tættere på end Søauditorierne i Aarhus, er du velkommen til det. Du skal ikke tilmelde dig her på siden, men efter foredraget skrive til anne@atumidt.dk, at du har været til seminaret, og det vil blive registreret på din aktivitetsoversigt.

  • Antal deltagere
    30
  • Type
    Valgfri