Indvandring – en udfordring for demokratiet?

Efter Berlinmurens fald 1989 ventede mange, at det liberale demokrati og den frie markedsøkonomi ville sejre globalt. Ikke alene gav det en høj materiel levestandart, det betød også et mere lige og retfærdigt samfund og en stor grad af personlig og politisk frihed. Det var det overlegne politisk-økonomiske system. Totalitære og autoritære politiske systemer var ikke længere noget alternativ. Demokratiet havde sejret.

 

I dag er det vanskeligt at bevare den optimisme. I de ”gamle” demokratier i USA og Europa oplever vi populistiske bevægelser og en politik, der mere hviler på følelser end på fornuft. Og i de ”nye” demokratier i Central- og Østeuropa ser vi en bevægelse tilbage mod autoritære styreformer. Der er skræmmende paralleller mellem situationen i dag og 30’erne.

 

Det moderne demokrati er blevet skabt gennem en udvikling, der rækker tilbage til de politiske revolutioner i slutningen af 1700 tallet. Det hviler ikke kun på en demokratisk forfatning, men forudsætter udvikling af demokratiske institutioner, traditioner og sindelag. Det er ikke noget, vi kan tage for givet. Det er blevet til gennem en frigørelseskamp, som ikke er afsluttet.