Seminar E: Introduktion til Naturvidenskab - Workshop 1: Fermentering - biologien bag brød, brie og bajere
Hvad er Science and Technology for et sted? Hvordan adskiller det sig fra de andre fakulteter? Hvem læser der? Hvem forsker der? Hvad laver de egentlig?
Efter denne aften kan du danne dig svar på disse spørgsmål. Du vil høre lidt generelt om Science and Technology, du vil møde en forsker, du vil snakke med studerende, og du får selv fingrene ned i noget af det faglige stof, der er karakteristisk for naturvidenskab.
Program
16.00 – 17.00: Velkomst og foredrag v. lektor Jacob Sherson
Hverdagen som kvanteforsker
Jacob Sherson vil forrtælle lidt om livet som forsker; om hvad han arbejder med i dagligdagen, og hvordan hans interaktion med andre forskere, de studerende og verden uden for murene er. Jacob Sherson er eksperimentalfysiker og har et eksperiment i kælderen, hvor de prøver at bygge en kvantecomputer, som vil være mere kraftfuld end alle normale computere i verden tilsammen. I arbejdet møder de mange uløste udfordringer, og i et nyt forsøg på at inddrage almindelige brugere af internettet i løsningen af disse har de udviklet spiluniverset www.scienceathome.org.
I skal medbringe computer til foredraget, og I vil et par dage inden arrangementet modtage et link, I skal registrere jer på inden arrangementet.
17.00 - 17.45: Aftensmad
17.45 – 20.00: Workshop 1: Fermentering - biologien bag brød, brie og bajere v/Lisbeth Damkjær Christensen. Fermentering kendes også som gæring, og menneskeheden har gennem det meste af dens historie draget nytte af denne proces. I vores tid bruges bakterier og gærceller i stort omfang til produktion og konservering af fødevarer. Cellerne fermenterer dog ikke for vores skyld – så hvorfor egentligt? Vi skal se nærmere på, hvad fermentering i grunden betyder, og hvorfor vi kan have gavn af den. Glæd dig til af forstå historien bag din yoghurt, din sauerkraut og din soyasauce lidt bedre!
-
Antal deltagere25
-
TypeObligatorisk