Lysets forunderlige rejse gennem Solen
Foredraget udbydes i anledning af Aarhus Festuges tema 'Lys – mere lys', og at FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur, UNESCO, har udråbt 2015 til at være lysets internationale år.
Lysets forunderlige rejse gennem Solen
Postdoc i astronomi og geoscience Christoffer Karoff, Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
I 1672 rejste den danske astronom Ole Rømer til Paris for at sammenligne de observationer af Jupiters måne Io, som han havde foretaget fra øen Hven, med de observationer som den italienske astronom Giovanni Cassini havde fortaget i Paris. Disse observationer ledte til, at Ole Rømer opdagede lysets tøven – altså at lyset ikke udbreder sig med uendelig høj hastighed.
Det er lysets tøven, der gør, at det tager lyset omkring otte minutter at nå fra Solens overflade og ned til os på Jorden. Inden lyset forlader Solens overflade, har det dog været ude på en meget længerevarende rejse indeni Solen – en rejse der varer mere end 170.000 år.
På vej fra Solens kerne, hvor lyset dannes, til Solens atmosfære oplever lysets forskellige fysiske fænomener der fører til bl.a. solpletter, soludbrud og nordlys. Fænomener som har påvirket Jordens klima gennem tiderne og giver et fingerpeg om hvad vi kan forvente os i fremtiden.
*OBS: Foredraget starter kl. 19.00, men billetten er bortfaldet ved fremmøde efter kl. 18.45. Afkrydsning sker i nærheden af elevatoren på etagen på samme niveau som søen.
Seminaret afholdes i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus.
-
Antal deltagere30
-
TypeValgfri