Epigenetik - hvorfor er du, hvad din bedstemor spiser
Epigenetik
- hvorfor er du, hvad din bedstemor spiser?
Ved Lektor Lise Lotte Hansen, Institut for biomedicin, AU
Vi har det samme DNA i alle vores celler. Gener er en del af vores DNA og det er ikke de samme gener, der skal bruges i forskellige dele af kroppen. Den mekanisme, der sørger for at nogle gener er aktive og andre slukkede i en celle kaldes epigenetik.
Noget af det vi spiser, drikker, indånder, smører på huden, mængden af mad eller mangel på mad, kan ændre cellernes epigenetiske mønster. Det betyder, at cellens normale funktion ødelægges hvis aktive gener lukkes ned og andre gener, der ikke skal bruges i cellen bliver aktive. Disse ændringer i cellens epigenetiske mønster er fundet i kræftsygdomme, sukkersyge, hjerte-kar sygdomme, astma, psykiatriske sygdomme og autoimmune sygdomme (hvor immunforsvaret angriber kroppens egne celler) og sygdomme, vi ikke kender årsagen til og ikke altid kan kurere.
En påvirkning af det epigenetiske mønster i en celle behøver ikke have indflydelse på dit helbred, måske dør de ramte celler bare af alderdom. Men hvis din bedstemor blev udsat for noget, der ændrede hendes epigenetiske mønster, mens hun var gravid med din mor- hvad kan der så ske?
*OBS!
I skal være opmærksomme på, at jeres reserverede plads bortfalder kl. 17. Det er derfor vigtigt, at I ankommer før kl. 17, selvom foredraget først starter kl. 17.15.
Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.
-
Antal deltagere50
-
TypeValgfri