Oprettet af admin den 22. marts 2012

Verdensborgere, mandlige brystvorter og jagten på Holger

Talentakademiets besøg hos Faculty of Arts på Aarhus Universitet onsdag den 21. marts blev en eftermiddag og aften fuld af overraskende vinkler på velkendte såvel som nye emner, herunder danskeren som verdensborger, Tarzans forsvundne brystvorter og manglen på amerikanske, skønlitterære udgivelser om angrebet på World Trade Center.

Besøget på Faculty of Arts onsdag den 21. marts blev indledt af professor i litteraturhistorie Svend Erik Larsen, som startede med hvad han kaldte et fem-minutters crash course om humaniora og de humanistiske fag på Aarhus Universitet. Under overskriften "Verdensborger i en globaliseret tid" holdt han derefter et foredrag for eleverne om begrebet globalisering og hvor i verdenshistorien, det har sine rødder, krydret med nutidige eksempler og referencer til elevernes egen verden. Det blev kun til en smagsprøve, men Svend Erik Larsen skal nok have vakt elevernes interesse for humaniora, i hvert fald flokkedes de om ham da han så sig nødsaget til at afkorte sit foredrag for at gøre plads til Tore Rye Andersen og Stefan Iversen, ligeledes fra litteraturhistorie.

Efter en kort pause indtog Tore Rye Andersen scenen hvor han indledte sit og Stefan Iversens indlæg "Mandlige brystvorter og andre eksplosioner - eller: hvad handler kulturvidenskab om?" med at tale passioneret om mysteriet om Tarzans forsvundne brystvorter. At der var tale om censur snarere end en mysterium åbenbarede sig lidt efter lidt, og fra eksemplet med Tarzan bevægede Tore Rye Andersen sig videre til 9/11 og det han beskrev som en iøjnefaldende mangel på litteratur om denne skelsættende begivenhed i amerikansk historie. Eller rettere, som han pointerede, så er der skrevet masser af litteratur om 9/11, i langt de fleste tilfælde har forfatterne til disse bøger bare valgt at anvende angrebet på World Trade Center som udgangspunkt for en fortælling om deres hovedpersoners skrantende ægteskaber, mens angrebet, katastrofen, udelukkende fungerer som ramme for fortællingen. Denne tendens til at bringe det alt for fjerne og skjulte tæt på definerede Stefan Iversen efterfølgende som "Holger-doktrinen" med reference til børnebogsserien "Find Holger", hvor det jo netop drejer sig om at lokalisere det, som umiddelbart er skjult.

I sin del af foredraget koncentrerede Stefan Iversen sig om det der vel kan betegnes som Holger-doktrinens modpol; "Flunker-dokrinen", som bringer det alt for nære så langt væk, at det kan ses. Hans eksempel var en power point omhandlende NASA-rumfærgen Columbias' eksplosion i 2001, hvor netop oplysningerne om omfanget af skaderne på rumfærgen på grund af power pointens konstruktion var så tæt på, at de reelt var umulige at få øje på. Resultat: en nedstyrtet rumfærge, syv døde astronauter, en milliardregning til NASA og et forbud mod fremtidig anvendelse af power points i NASA-regi.

Efter spisepausen skulle eleverne forsøge at anvende nogle af disse "Holger" og "Flunker" metoder og greb som Tore Rye Andersen og Stefan Iversen havde præsenteret dem for. Dertil fik de udleveret en række billeder, hvis tema enten var eksploderende tårne eller flaghejsning, og som de skulle analysere med henblik på at vurdere billedernes komposition, indbyrdes relation samt betydningen af den historiske kontekst. Seancen sluttede med en opsamling ved de to foredragsholdere, og så var besøget på Faculty of Arts pludselig forbi, og eleverne kunne gå hjem med bevidstheden om, at humaniora er langt mere end støvede bøger og professorer. Faktisk er det lige det modsatte.

FacebookFind os på facebook
linkedinBliv del af vores netværk