Seminar E3: Introduktion til Naturvidenskab Workshop E3: Frankenstein-fysiologi v. Anders Holm

Herning Gymnasium, H. P. Hansens Vej 8, 7400 Herning
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2014 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 12. januar 2015 - 12:00

Hvad er Science and Technology for et sted? Hvordan adskiller det sig fra de andre fakulteter? Hvem læser der? Hvem forsker der? Hvad laver de egentlig?

Efter denne aften kan du danne dig svar på disse spørgsmål. Du vil høre lidt generelt om Science and Technology, du vil møde en forsker, du vil snakke med studerende, og du får selv fingrene ned i noget af det faglige stof, der er karakteristisk for naturvidenskab. 

 

Program

16.00 – 16.15: Velkomst og introduktion til Science and Technology v. Mie Johannesen.

16.15 – 17.00: Foredrag v. lektor Jacob Sherson

Hverdagen som kvanteforsker

Jacob Sherson vil forrtælle lidt om livet som forsker; om hvad han arbejder med i dagligdagen, og hvordan hans interaktion med andre forskere, de studerende og verden uden for murene er. Jacob Sherson er eksperimentalfysiker og har et eksperiment i kælderen, hvor de prøver at bygge en kvantecomputer, som vil være mere kraftfuld end alle normale computere i verden tilsammen. I arbejdet møder de mange uløste udfordringer, og i et nyt forsøg på at inddrage almindelige brugere af internettet i løsningen af disse har de udviklet spiluniverset www.scienceathome.org.

Eleverne skal gerne medbringe deres computer til foredraget og vil et par dage inden arrangementet modtage et link, de skal registrere sig på inden arrangementet.

17.00 – 17.10: Kort præsentation af undervisere og indhold på workshops. (Eleverne har tilmeldt sig workshops på forhånd.)

17.15 – 18.00: Aftensmad

18.00 – 20.00: Workshops  / klasseundervisning            

Workshop E3

Frankenstein-fysiologi v. Anders Holm

Imens du læser denne tekst vil dit hjerte slå over 100 gange. På et helt liv, slår det over 3 milliarder gange. Det pumper blod rundt i hele din krop, uden du behøver tænke på hvordan eller hvorfor. Hvis det fejler, bare kortvarigt, vil du ikke overleve. Workshoppen bliver en rundtur i, hvilke faktorer der spiller ind, for at vi på et helt overordnet plan kan fungere som levende dyr. Vi vil lave et eksperiment og se på forskningsdata, som giver et evolutionært præg på vores opfattelse af vores eget hjertes funktion. Et blik på hvordan fysiologiske metoder, som er over 100 år gamle, stadig bruges til at belyse nutidens problemstillinger i et ellers molekylært præget forskningsfelt.

Særlige ting der skal medbringes: Lommeregner.

  • Antal deltagere
    25
  • Type
    Obligatorisk