Klimaændringer - den danske vinkel

Søauditorierne, Wilhelm Meyers Allè, bygning 1250.
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2012, 2013 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 27. oktober 2014 - 12:00

Forskningsleder ved DMI og adjungeret professor på Københavns Universitet Jens Hesselbjerg Christensen

Samtidig med at dette foredrag finder sted i Aarhus, sidder flere hundrede forskere og regeringsrepræsentanter til klimatopmøde i København. Her lægger de sidste hånd på FN's 5. store klimarapport. Rapporten skal udgøre grundlaget for de internationale klimaforhandlinger de kommende seks-syv år – så det kan næste ikke blive vigtigere.

Selv om det hedder 'den globale opvarmning', rammer den i høj grad lokalt med klimaændringer som alle nationer i verden oplever på en unik måde. FN's klimarapport besvarer spørgsmål som: hvad er effekterne af den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os? Aftenens foredragsholder, Jens Hesselbjerg Christensen, er hovedforfatter på FN-rapportens kapitel om regionale klimaændringer.

Her i Danmark er vi heldigt stillet: vi er ikke specielt sårbare, og vi har både viden og penge så vi kan tilpasse os. Vi har dog fortsat akut behov for at få sat tal på hvor meget havet stiger, hvor kraftige skybrud vi skal dimensionere kloakkerne til og hvor lange og hvor varme hedebølger fremtidens somre byder på. Kun med den viden kan vi designe et Danmark der kan stå imod – og måske endda udnytte – de uundgåelige klimaændringer. Og det kan gå helt galt hvis det vilde vejr rammer os uforberedt. Det så vi under stormene Bodil og Allan og ikke mindst under det store københavnske skybrud i juli 2011 og senest i skybruddet i København den 31. august i år. Også Aarhus er blevet ramt i flere omgange – se fotos herunder.

Foredraget stiller skarpt på danske forhold og dansk sårbarhed med baggrund i en helt ny rapport fra DMI. Undervejs bliver vigtige atmosfære-processer og mekanismer forklaret så alle kan være med. Efter foredraget går du hjem med både en bedre forståelse af klimaet som system, hvilke usikkerheder forskerne kæmper med og en idé om hvorvidt vi efterlader vores efterkommere en oase med vindyrkning, varme somre og masser af turister eller en nødstedt nation omgivet af et stormfuldt og stadigt stigende hav.

 

OBS: Foredraget starter kl. 19.00, men billetten er bortfaldet ved fremmøde efter kl. 18.45. Afkrydsning sker i nærheden af elevatoren på etagen på samme niveau som søen. 

  • Antal deltagere
    35
  • Type
    Valgfri