Seminar G: Seks fordybelsesworkshops på School of Science and Technology (ST)

Aarhus Universitet, Institut for Kemi, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C. Auditorium 1, (1514-213)
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2013 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Onsdag, 3. september 2014 - 12:00

Fordybelse på Naturvidenskab

Til fordybelsesseminaret på Science and Technology vil du få mulighed for at fordybe dig inden for et af fakultetets fagområder. Du vil få mulighed for at fordybe dig i et af disse fagområder – både i teori og praksis:

  • Bioscience (biologi)
  • Molekylærbiologi og genitik (biologi og bioteknologi)
  • Ingeniørvidenskab (matematik, fysik, idehistorie, biologi, informationsteknologi)
  • Nanoscience (fysik, kemi og matematik)
  • Datalogi (matematik, informationsteknologi)
  • Kemi (kemi)

 

Institut for Bioscience

Bioscience

Menneskedyret

På biologi beskæftiger vi os med alle former for levende organismer og ud fra et biologisk/videnskabeligt perspektiv er mennesket blot et mellemstort pattedyr, der med en relativt kort evolutionær historie har spillet en betydelig rolle på jorden. Undertiden opfatter vi menneskets anatomi, fysiologi og adfærd som værende spektakulær, men i virkeligheden så virker vores biologiske systemer efter stort set de samme principper som hos andre dyr. Denne workshop tager udgangspunkt i et foredrag om menneskedyret – homo sapiens og efterfølgende vil vi med eksempler fra krabber og tudser illustrere nogle af de centrale fysiologiske principper for hhv. dyrs energi stofskifte og nervesystemets funktion

 

Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Top Models 2014

Modelorganismer gør det muligt for forskere at undersøge cellulære processer som ikke tilstrækkeligt kan belyses ved at kigge på hele menneskets krop. Vi vil høre om hvorfor f.eks. gær, orm, fisk og mus er fantastiske modeller for hvordan vores krop fungerer på cellulært plan og vi vil gå i laboratoriet og lave et lille forsøg til illustration af modelorganismers anvendelighed.

 

Ingeniørhøjskolen

Kan computeren læse dine tanker

Brain-Computer Interface er en af de mest fascinerende teknologier i det nye århundrede og kan meget vel komme til at ændre på den verden, vi er vant til. I løbet af undervisningen skal vi diskutere teknologiens anvendelsesperspektiver og de etiske dilemmaer, teknologien medfører. Du vil få mulighed for at prøve teknologien på egen krop - for eksempel at skrive på computer ved tankens kraft.

 

iNANO

Hvordan ser nanoskalaen ud?

Har du nogensinde undret dig over, hvordan vi kan observere fænomener og manipulere ting på nanoskalaen? AFM teknologi og elektron mikroskopi er hovedsten i dette, og der vil blive stiftet bekendtskab med disse, både ved egne hands-on forsøg, perspektiverende foredrag og fremvisning af forskningsudstyr.

 

Institut for Datalogi

Prøv kræfter med produktudvikling og algoritmik på universitetsniveau!

Kom til en spændende aften på Institut for Datalogi, hvor der både er fokus på design, produktudvikling, prototyping og datalogisk/matematisk problemløsning. Aftenen starter med en hands-on workshop, hvor I introduceres til metoder til innovations- og idé udvikling, som I skal bruge til at designe og bygge en interaktiv installation / game controller. Aftenen afsluttes med gennemgang af en af datalogiens store problemstillinger - vi vil sammen prøve at finde den korteste vej imellem to punkter på et kort vha. algoritmik.

 

Institut for kemi

Proteiner, struktur og funktion

Efter en introduktion til proteiner, vil I høre om hvordan man ved brug af felter og stråling kan opnå viden om proteiners struktur og funktion. I vil både komme til at høre om forskellige teknikker: NMR (kernemagnetisk resonans), røntgenstråling og computer-simuleringer. I vil også komme til at lave en øvelse og høre om aktuelle forskningsprojekter.

 

Generelt om fordybelsesseminarerne:

Fordybelsesseminarerne er struktureret således, at der er fem seminarer, som I skal vælge tre af. Der vil være ét fordybelsesseminar på Naturvidenskab (ST), men her bliver I distribueret ud på fem-seks forskellige institutter efter egen prioritering. Både Humaniora (Arts) og Samfundsvidenskab (BSS) udbyder to fordybelsesseminarer i henholdsvis Aarhus og Herning. Vi anbefaler meget, at I ikke lader geografi, men interesse afgøre jeres valg mellem de fem tilbud. Som udgangspunkt vil der kun være plads til, at I vælger tre af de fem tilbud, men når vi har set fordelingen, kan det godt være, vi åbner for, at man kan tilmelde sig et ekstra. 

 
  • Antal deltagere
    120
  • Type
    Obligatorisk