Seminar E: Introduktion til naturvidenskab og ingeniørvidenskab

Herning Gymnasium, H P Hansens Vej 8, 7400 Herning
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2022 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 20. marts 2023 - 12:00

Hvad er Naturvidenskab og ingeniørvidenskab? Hvordan adskiller det sig fra de andre fakulteter? Hvem læser der? Hvem forsker der? Hvad laver de egentlig?

Efter denne aften kan du danne dig svar på disse spørgsmål. Du vil høre lidt generelt om det naturvidenskabelige og det ingeniørvidenskabelige fakultutet, du vil møde en forsker, du vil snakke med studerende, og du får selv fingrene ned i noget af det faglige stof, der er karakteristisk for naturvidenskab og ingeniørvidenskab.
 
Program
16.00: Velkomst
16.05: Introduktionsforelæsning v/Mads Bendixen, The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center, Aarhus Universitet
Noget, næsten alle ved, er, at vi mennesker, siden Paris-aftalen blev indgået i 2015, er fortsat ufortrødent med at udlede enorme mængder drivhusgasser. Det presser jordens klima til det yderste. Noget, kun et fåtal ved er, at mængden af ekstra CO2 i atmosfæren nu er blevet så stor, at vi kun med teknologisk hjælp har en chance for at holde temperaturstigningen på 2 grader siden industrialiseringen.
Den forskning og teknologi, vi behøver for at nå vores mål er meget varieret. Noget er nyt og uprøvet, andet er forældet og ineffektivt. Men en ting er sikkert – der behøves meget mere forskning for at finde de metoder og teknologier, som kan hjælpe os. Det spænder lige fra kemiens organiske syntese og geologiens viden om den danske undergrund til reduktion af køernes prutter. Fra det fysiske til det biologiske og det teoretiske til det anvendte.
Alt sammen noget, som Aarhus Universitets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser arbejder med.
Ydermere er forskningen presset på tid og skala – løsningerne skal være her hurtigt, og de skal være både effektive og store! Men mens klimakrisen buldrer derudaf, tager god og grundig forskning normalt mange år. Derfor skal forudsigelser og forklaring fundet i naturvidenskaben ved hjælp af ingeniørernes metode oversættes til at kunne løse problemerne, vi står overfor og skaleres både nationalt og internationalt. Finder vi fx. en ny metode til at opfange CO2, nytter det ikke noget, hvis det bare en maskine, som står i universitets baghave.
 
17.00: Pause med sandwich - husk en drikkedunk
17.30: Vælg én af fire forskellige workshops.
19300: Tak for i aften. Seminaret afsluttes i de respektive workshops
 
Workshop 1: ’Epigenetik – Derfor er du, hvad din mormor spiste’ v/Josephine Lundby 
En menneskekrop består af flere tusind milliarder celler, som alle indeholder det samme arvemateriale - "opskriften på dig". Selv om alle celler indeholder den samme brugsanvisning, så findes der mange forskellige typer af celler, som alle har forskellige funktioner i kroppen. Dette er muligt pga. epigenetik. Små mærker - epigenetiske modifikationer - sættes på DNA'et, og kan på den måde angive, i hvor høj grad bestemte gener er tændte eller slukkede. Disse modifikationer kan påvirkes af mange faktorere, f.eks. miljøet omkring os, den mad vi spiser, den livsstil vi lever og vores alder. 
 
Fag: Bioteknologi, Biologi, Kemi og Idræt 
 
Workshop 2: 'Biomediering – Bakterier som våben mod forurening' v/Andreas Bugtrup Gravholt 
Bakterier er utroligt diverse med hensyn til deres evne til at nedbryde og omdanne kemiske forbindelser. I dag bruges bakterier til at rense spildevand, reducere CO2-udledning, uskadeliggøre radioaktivt affald og meget mere. I undervisningen vil vi arbejde med bakteriel diversitet, økologi og metabolisme (herunder enzymer). Den tilegnede viden vil derefter bruges til at undersøge og analysere forskellige anvendelsesområder inden for miljøteknologi, hvor bakterier bruges til at forebygge eller bekæmpe forurening. 
 
Fag: Bioteknologi A og Biologi A 

Workshop 3: ‘Kan vi endelig forstå uendelig?’ v/Nikolaj Lundbye 
Uendelighed er måske det sværeste, men også mest fascinerende begreb i matematik. Vi kan hurtigt bevise én formel. På 10 gange så lang tid også 10 formler. Men hvordan beviser vi uendeligt mange formler uden det tager uendelig lang tid? Uendelig er ikke et tal, men er alligevel en form for størrelse. Så hvad mener vi overhovedet med uendeligt mange formler. Og findes der forskellige størrelser af uendelig? 

 
Fag: Matematik 

Formål
Seminar E: Introduktion til naturvidenskab og ingeniørvidenskab har blandt andet til formål at give jer en indsigt i konkrete naturvidenskabelige og ingeniørvidenskabelige metoder som eksempler på cases, man kan beskæftige sig med på naturvidenskab og ingeniørvidenskab.

 

 

 

  • Type
    Obligatorisk