Seminar E: Introduktion til Aarhus BSS (samfundsvidenskab)

Campus Herning, Bygning 8002, lokale 2131, Aarhus Universitet, Birk Centerpark 15, 7400 Herning
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2023 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 14. marts 2024 - 12:00

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Hvad er den samfundsvidenskabelige metode, og hvad kan man bruge den til?
I vil på seminaret blive introduceret til samfundsvidenskaben gennem forskellige samfundsvidenskabelige metoder, og på den måde vil vi forsøge at vise, hvad der adskiller den samfundsvidenskabelige metode fra bl.a. naturvidenskaben og humaniora.
Efter en generel introduktion, vil tre Ph.d.-studerende, der repræsenterer forskellige fagligheder inden for samfundsvidenskaben præsentere tre forskellige metodiske tilgange med udgangspunkt i konkrete eksempler fra deres Ph.d.-projekter.
 
I vil efter den fælles introduktion blive delt ud i grupper, hvor I får mulighed for selv at arbejde mere i dybden med de metodiske tilgange, styret af de tre Ph.d.-studerende.  
 
Program
16.00: Introduktion til: Hvad er samfundsvidenskabelig metode, og hvorfor er det vigtigt?
16.20: Workshoprunde 1: Se info om workshops nedenstående
17.10: Pause
17.15: Workshoprunde 2: Se info om workshops nedenstående
17.55: Pause
18.25: Workshoprunde 3: Se info om workshops nedenstående
19.05: Fælles opsamling og spørgsmål
19.27: 3 refleksioner og erkendelser over dagens læring
19.30: Tak for i aften
 
Workshop 1: Hvordan fastsættes prisen på euforiserende stoffer, og hvordan undersøger man det? v/Hannibal Skyt Nielsen kandidatstuderende, institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Christianitterne lukker pusherstreet, korruption i Aarhus havn, 840 kilo kokain skyller op på sjællandske kyster og 5% af Columbias BNP. Det hele handler om illegale euforiserende stoffer. Produkter, som slæber en masse problemer med sig – for samfundet, for kunderne, men også for sælgerne. Generelt set er illegale euforiserende stoffer et emne, der ikke behandles meget i videnskabelige artikler fra økonomiske institutter. 
På denne workshop ser vi på, hvordan vi bruger den eksisterende teori til at forklare prisfastsættelsen for de euforiserende stoffer i Europa, og hvordan det passer med virkeligheden. Dertil skal vi finde ud af, hvad man kan bruge denne viden til. 
 
Workshop 2:  From the Real World Problem to a Research Paper - How to Help Alleviate Poverty Using Research Techniques v/Thais Cardarelli, PhD Fellow, Department of Economics and Business Economics
Dive into the heart of poverty in developing countries with us, where we unravel the complex challenges these communities face. Through this workshop, we'll guide you on a transformative journey from initial curiosity to achieving tangible real-world impact. You'll learn to articulate powerful research questions and employ rigorous methodologies to glean meaningful insights. Our focus is on illuminating the multifaceted nature of poverty - understanding it from the inside out - and leveraging economic theories and practical research techniques to propose viable solutions. Together, we'll navigate the entire process: from pinpointing pressing real-world problems to learning from published research paper poised to inspire action and influence policy. 

Forberedelse: Se denne video: Esther Duflo: Social experiments to fight poverty
 
Workshop 3: Hvor stor betydning har fakta for borgernes politiske holdninger, og hvordan undersøger man det? v/Jannik Fenger  PhD-studerende, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Hvordan reagerer borgerne, når de præsenteres for faktuel information fx i form af Minkkommissionens beretning om, at regeringen handlede ulovligt? Justerer borgerne deres opfattelser af fakta, og ændrer de på denne baggrund deres holdninger til hvad sagen bør have af konsekvenser? Mere generelt er det afgørende for det repræsentative demokrati, at borgerne kender til relevante fakta, og at politiske holdninger hviler på et oplyst grundlag. Hvis ikke disse betingelser er opfyldt, er det svært at se, hvordan borgerne skal kunne stille meningsfulde krav til det politiske system eller holde magthaverne ansvarlige på en effektiv måde. I denne workshop skal vi dykke nærmere ned i disse centrale spørgsmål, og hvordan man bedst undersøger dem med udgangspunkt i nyere videnskabelige studier samt eksempler fra underviserens egen igangværende forskning.
 
 
 
Medbring: Computer, drikkedunk og noget at skrive med
 
Formål
Seminar E: Introduktion til samfundsvidenskab har blandt andet til formål at give jer en indsigt i konkrete samfundsvidenskabelige metoder som eksempler på cases, man kan beskæftige sig med på samfundsvidenskab.
 
  • Ansvarlig
    AA
  • Type
    Obligatorisk