Vær meningsfuldt til stede i tiden – med Hartmut Rosas filosofi

Sindet
Aarhus Universitet, Campus Herning, lokale oplyses på stedet, Birk Centerpark 15, 7400 Herning
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2024 – men du skal logge ind først.
Afdeling
1-årigt
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 19. marts 2026 - 12:00

v/Mogens Pahuus, professor emeritus i filosofi, Aalborg Universitet

Vi kan være til stede på en måde, hvor tingene gør indtryk, hvor verden er rig, hvor andre vedkommer os, og hvor vi selv er fulde af kraft og liv. Da er der meningsfuldhed eller – med Hartmut Rosas begreb – resonans i vores liv. Men vi kan også være til stede på en modsat måde, hvor verden er tom og ligegyldig, hvor andre virker fremmede og afvisende, og hvor vi selv føler os døde indeni.

Vær med, når vi forsøger at svare på spørgsmål som: Hvorfor kommer vi ud i oplevelsen af meningsløshed, tomhed og dødhed? Hvad kan vi gøre for at fremme oplevelsen af meningsfuldhed? I begge tilfælde vil vi i særlig grad være optaget af vores forhold til tiden – som også er et centralt tema i Hartmut Rosas filosofi. Det vil her vise sig, at meningsløsheden er forbundet med og forårsaget af tidsnød og stressethed, og at meningsfuldhed er knyttet til tilblivelsens tid og den dvælende tid.

Foruden Hartmut Rosa skal også livsfilosofien (med især Ludvig Feilberg) og dialogfilosofien (med især Martin Buber) hjælpe os med at finde svarene på disse spørgsmål.
 

Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitet Herning.

  • Antal deltagere
    10
  • Ansvarlig
    CWL
  • Type
    Valgfri