Sydkorea - fra krig til k-pop
v/Sofie Nyland Brodersen, ph.d. i økonomi, ekstern lektor, Aarhus Universitet og oversætter af koreansk litteratur.
Kom med på en spændende rejse gennem Sydkorea. I løbet af aftenen skal vi blive klogere på samfund, demokrati, traditioner, historie og ikke mindst de overraskende og spændende kulturfænomener, som strømmer ud fra Sydkorea i dag.
Du får indblik i både Koreakrigen og de politiske spændinger og den kraftige økonomiske vækst, som fulgte i kølvandet. Sociale hierarkier, omgangsformer og gamle traditioner. Den enorme og søvnløse storby Seoul, som ligger blot en times kørsel fra grænsen til Nordkorea. Noraebang (karaoke), soju (koreansk spiritus) og koreansk arbejdskultur – og sidst men ikke mindst populærkulturen kendt som Hallyu, som du måske har oplevet med ørehængeren 'Gangnam Style', Netflix-serien 'Squid Game' eller Oscarvinderen 'Parasite'.
Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus.
-
Antal deltagere10
-
AnsvarligRSN
-
TypeValgfri