Tale af Trine Holm Jørgensen

Først og fremmest vil Hans og jeg gerne benytte lejligheden til, på vegne af vores årgang, at sige en stort tak – specielt til Svend og Anne, men også Birgit, Gitte og Pernille, samt studentermedhjælperne Anne, Anne og Nanna, for det enorme stykke arbejde I har gjort og til stadighed gør for alle os ATU-deltagere. Lad os starte med at give dem alle en kæmpe hånd!

Vi er meget taknemmelig over, at I gør det muligt for os, at medvirke i dette akademi, som giver os det gymnasierne ikke har ressourcerne til. Et forum, hvor vi kan tilegne os viden, der ligger uden for pensum. Et forum, hvor lysten og begejstringen for viden bliver mødt med åbne arme og højt intellektuelt niveau. Og et forum, hvor 12 ikke er et krav, men hvor skuffelsen over et 10-tal bliver mødt med forståelse. En forståelse, som ikke altid kan opnås på samme måde hos vores medstuderende på gymnasierne.

Hvis skolesystemet havde været en sportsgren, havde Hans og jeg løftet pokalen højt, sat we are the champions på, måske endda hoppet med på mainstream-bølgen og taget nogle selfies for at fortælle hele verden, at vi i dag har vundet! Som Mikael Trolle sagde på sommercampen er vi alle vindere – vi er alle fanebærere. Men i modsætning til sportsverdenen har janteloven en mere central rolle, når det handler om intelligens. Det at være engageret i tilegnelsen af ny viden er ikke in i vores skolesystem, hvilket gør vores rolle på førsteholdet tabubelagt.

Men dette tabu, som man af klassekammerater kan blive mødt af på landets gymnasier, er med ét forsvundet i ATU, da vi alle har samme udgangspunkt og derved forståelse for lysten til læring.

Denne gensidige forståelse viste sig især på sommercampen. Jeg har snakket med flere om, at sommercampen var ligesom en uge tilbage på efterskole. Uden yderligere kendskab til hinanden blev der skabt en forunderlig samhørighed – en magisk stemning – som til forskel fra efterskolen blev skabt på baggrund af en faglig nysgerrighed og interesse.

Men Akademiet for Talentfulde Unge har ikke kun bidraget på et fagligt plan. Jeg har personligt fået mere med fra ATU, end jeg havde turdet håbe på. Ud over uddannelsesafklaring har især de personlighedsprofiler, som vi alle fik lavet i januar 2015, givet mig en større selvindsigt og givet mig redskaber, som jeg vil tage med mig videre og benytte både indad- og udadvendt. Redskaber til at forstå andre mennesker i både private og professionelle sammenhænge.

Vi er alle forskellige. Vores interesser spænder bredt. Men sammen skal vi skabe Danmarks fremtid, som med vores faglige overskud må tage os rollen som fanebærere, og det ansvar som følger, i de specialiserede fagområder, som vi ender ude i. For vores nuværende samfund skaber ikke epokegørende videnskabelige opdagelser eller store banebrydende videnskabsmænd. Tilsammen bliver det store videnskabshus i dag gradvist udbygget af nye opdagelser og tilføjelser til den i forvejen eksisterende viden. En vækst, som vi alle skal være en del af. Jeg håber ikke, at jeg fornærmer nogen, når jeg siger, at ingen af os, trods vores medvirken i ATU, endnu er Aristoteles, Einstein eller Newton. Men vi er til gengæld alle med i en større sammenhæng, hvor vores begejstring for viden og nysgerrighed er vigtige egenskaber, som er nødvendige i fremtiden. Og en faglig optimisme, som jeg håber på, at vi med tiden kan sprede til vores medstuderende hjemme på gymnasierne.