Hinduisme
v/Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet
En del af forelæsningsrækken; Verdens store religioner
For langt størstedelen af verdens befolkning er religion et helt centralt omdrejningspunkt i livet. Religion giver os svar på spørgsmål om verdens skabelse, menneskets liv og død og meningen med livet. I religionerne finder vi en fælles historie, og vi skaber fælles traditioner. Religion tilbyder mennesket et særligt livssyn og særlige leveregler, og religion er derfor afgørende for, hvordan verdens kulturer orienterer og organiserer sig, og hvordan de opnår deres særkender.
Men religionerne er ganske forskellige, og det kan nogle gange være vanskeligt at begribe andre religioner og deres praksisser.
Vær med, når vi kigger på verden gennem de store religioner og få kvalificerede perspektiver på spørgsmålene: Hvordan opstod de religiøse traditioner? Hvilken udvikling har de gennemgået? Og hvad står de for i dag? Forelæsningsrækken vil pege på ligheder og forskelle blandt religionerne, men også forsøge at forklare, hvordan man kan forstå Vestens syn på religion i dag og endvidere forstå de 1,3 mia., der er ikke-religiøse.
Få indblik i fem store religioners basale overbevisninger og værdier fra et historisk forankret, men nutidigt perspektiv.
Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitet Aarhus.
-
Antal deltagere15
-
AnsvarligCWL
-
TypeValgfri
Find us on Facebook
Join our network