Forfatteren og forskeren - Morten Pape og Torben Jelsbak

  • Onsdag, 9. oktober 2019 - 17:15 til 19:00
  • AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2018 – men du skal logge ind først.
  • Afdeling: - Herning - Viby
  • Sidste tilmeldingsfrist: Mandag, 7. oktober 2019 - 12:00

v/Torben Jelsbak, lektor i dansk, Københavns Universitet og Morten Pape, forfatter

Morten Pape debuterede i 2015 med den selvbiografiske eller autofiktive roman 'Planen', der skildrer drengen Morten Papes opvækst i en dysfunktionel familie i det socialt belastede og etnisk blandede boligkompleks Urbanplanen på Amager.

Med sin indtrængende socialrealisme og beskrivelsen af splittede familier, omsorgssvigt, ung vrede og vold i et multietnisk ghettomiljø giver romanen stemme til erfaringer, som man normalt ikke hører så meget om i litteraturen. Samtidig er der tale om en mønsterbryderroman – en historie om, hvordan der kom en forfatter ud af den nørdede dreng fra ghettoen, der i ungdomsårene overlevede i det hårdkogte miljø ved at gå ind i rollen som "Perker-Pape".

Men hvad vil det sige at gøre sig selv til en romanfigur? Og hvad er konsekvenserne? Hvilke erfaringer og impulser gjorde Morten Pape til forfatter, og hvad kan litteraturen bidrage med til diskussionen om parallelsamfund, integration og social mobilitet i det danske samfund?

Kan litteraturen give stemme til de udgrænsede? Og omvendt: er dansk litteratur åben for mønsterbrydere?

 


Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus

 
  • Antal deltagere: 15
  • Lærer: AA
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinBliv del af vores netværk