Seminar E: Introduktion til naturvidenskab og ingeniørvidenskab

  • Tirsdag, 30. april 2019 - 16:00 til 20:00
  • Aarhus Universitet, Auditorium I, bygning 1514, lokale 213, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2018 – men du skal logge ind først.
  • Afdeling: - Viby
  • Sidste tilmeldingsfrist: Mandag, 18. februar 2019 - 12:00

Naturvidenskab 

Hvad er Science and Technology for et sted? Hvordan adskiller det sig fra de andre fakulteter? Hvem læser der? Hvem forsker der? Hvad laver de egentlig?
 
Efter denne aften kan du danne dig svar på disse spørgsmål. Du vil høre lidt generelt om Science and Technology, du vil møde en forsker, du vil snakke med studerende, og du får selv fingrene ned i noget af det faglige stof, der er karakteristisk for naturvidenskab. 
 
Program:
16.00: Velkomst og foredrag v/Jacob Sherson
 
Hverdagen som kvanteforsker
Jacob Sherson vil forrtælle lidt om livet som forsker; om hvad han arbejder med i dagligdagen, og hvordan hans interaktion med andre forskere, de studerende og verden uden for murene er. Jacob Sherson er eksperimentalfysiker og har et eksperiment i kælderen, hvor de prøver at bygge en kvantecomputer, som vil være mere kraftfuld end alle normale computere i verden tilsammen. I arbejdet møder de mange uløste udfordringer, og i et nyt forsøg på at inddrage almindelige brugere af internettet i løsningen af disse har de udviklet spiluniverset www.scienceathome.org.
 
I skal medbringe computer til foredraget, og I vil et par dage inden arrangementet modtage et link, I skal registrere jer på inden arrangementet.
 
17.00: Aftensmad
17.45: Prioritér én af fire forskellige workshops. 
20.00: Seminaret afsluttes i de respektive workshops. I prioriterer workshops her. 
 

Workshop 1: Genteknologi til industriel produktion af medicin 

Genteknologi til industriel produktion af medicin (Sune – bioteknologisk ingeniør). Genteknologi anvendes ofte til at producere nye lægemidler. Nogle lægemidler er baseret på proteiner, som kun kan produceres i levende celler. Den basale teori til forståelse for emnet, vil blive gennemgået i begyndelsen af undervisningsforløbet. Herefter gennemgåes forløbet fra identifikation af et funktionelt protein til det biofarmaceutiske protein; Insulin. Fokus vil være på produktion af lægemiddel med levende celler og den efterfølgende oprensningsfase og så vil vi diskutere etiske dilemmaer.

Workshop 2: Fødevarevidenskab – hverdagens mad

Fødevarevidenskab – hverdagens mad (Bjarke – agrobiologi). I hverdagen møder vi fødevarevidenskab, når vi eksempelvis steger et æg, drikker en kop kaffe, steger en bøf eller blot er ude at handle. Eksempelvis afhænger brødkvalitet både af dyrkningsforhold, ingredienser, æltning og bagning. Alt sammen elementer der kan beskrives ved biokemiske forhold.

Workshop 3: Insekter på menuen! 

Insekter på menuen! (Anders – biolgi). Skal vi ALLE til at spise insekter? Dette spørgsmål bliver besvaret fra en biologisk såvel som samfundsfaglig vinkel, når emner såsom bæredygtighed, sundhed, dyrevelfærd, klima, holdninger, værdier og befolkningsvækst bliver bragt i spil.

Workshop 4: Statik – vi kan bedst lide bygninger der står stille 

Statik – vi kan bedst lide bygninger der står stille (Anne – bygningsingeniør). Vi vil gerne have bygninger der står stille. Men hvorfor står de egentlig stille når det blæser? Hvilke elementer er nødvendige, for at der er stabilitet i alle retninger? Og hvordan skal disse samles?

 
Formål:
Seminar E: Introduktion til naturvidenskab har blandt andet til formål at give jer en indsigt i konkrete naturvidenskabelige metoder som eksempler på cases, man kan beskæftige sig med på naturvidenskab.
  • Antal deltagere:
  • Lærer: AA
  • Type: Obligatorisk

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinBliv del af vores netværk