Oprettet af Anne Harrits den 04. oktober 2018

ATU | Fokus: EliteForsk 2019: Elever møder topforskere

Alle nysgerrige gymnasieelever med interesse for forskning, inviteres af ATU | Midt og Uddannelses- og Forskningsministeriet til et ATU | Fokus arrangement, der giver indblik i forskernes arbejds- og karriereliv

Den 3. april 2019 inviterer ATU | Midt i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet til et ATU | Fokus arrangement, hvor 3 prisbelønnede forskere vil præsentere deres arbejde. 
 
Fælles for alle forskere er, at de er drevet af nysgerrighed, undren og kritisk sans.  Men vidt forskellige er deres fagområder, metoder og deres hverdage i laboratoriet, på kontoret eller undervejs til den næste konference. 
 
På en eftermiddag kan eleverne få tre forskellige indblik i livet som forsker, med afsæt i tre forskellige fagområder. Inspireret af forskerne får eleverne selv konkrete redskaber til at blive bedre til kritisk tænkning og til at stille de gode forskningsspørgsmål.
 
Eleverne møder tre topforskere, der har modtaget en EliteForsk-pris eller bevilling fra Uddannelses- eller Forskningsministeriet.
 
Alle tre forskere holder tre korte oplæg, hvor de fortæller om henholdsvis deres vigtigste forskningsresultater, deres metode og deres hverdag på arbejde, så forskelle og ligheder på tværs af fagområder træder tydeligt frem.
 
Alle oplæg afsluttes med dialog mellem eleverne og med forskerne.
 
I midten af december vil det blive offentliggjort, hvem de 3 topforskere er.
 
Dagens vært er Linda Greve, cand.theol., retoriker og ph.d. i videnskommunikation, Aarhus Universitet
 
Uddannelses- og forskningsministeriet er vær ved en sandwich og en kildevand.
 
Arrangementet er åbent for alle interesserede gymnasieelever i Region Midtjylland, tilmeld dig gennem din lærer eller tilmeld din klasse ved at skrive en mail til anne@atumidt.dk.
 
ATU | Fokus: Mød topforskere afholdes på Aarhus Gymnasium, Dollerupvej 2, 8000 Aarhus.
 
 

ATU | Fokus: Mød topforskere afholdes i samarbejde med EliteForsk, Uddannelses- og Forskningsministeriet

FacebookFind os på facebook
linkedinBliv del af vores netværk