Seminar R: Journastik og formidling

  • Onsdag, 25. april 2018 - 16:00 til 20:00
  • Aarhus Universitet, Campus Herning, Birk Centerpark 15, 7400 Herning
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2016 – men du skal logge ind først.
  • Afdeling: - Herning
  • Sidste tilmeldingsfrist: Søndag, 31. december 2017 - 12:00

Den skrevne presse og de klassiske nyhedsmedier har gennem flere år været udfordret af nye og sociale medier, hvor en stadigt stigende mangfoldighed af nyhedskanaler tilbyder en lind strøm af information. Alle med adgang til en smartphone kan rapportere fra aktuelle brændpunkter, og landets ministre bruger oftere og oftere deres egne Twitter og Facebook-profiler, når de vil ’breake’ en nyhed. Senest trænger også et begreb som fake news sig på. Der produceres information, som ikke blot er på kant med virkeligheden, men i direkte modstrid med den.

Men der er ikke af den grund mindre brug for god journalistik. Tværtimod. Der er også behov for, at man som bruger af journalistiske produkter kan skelne skidt fra kanel.

Når politikere holder mikrofonen for sig selv, undviger de de kritiske spørgsmål, som ville være kommet frem ved et pressemøde. Når nyheder breaker akut, og ikke når de er blevet bearbejdet, analyseret og ikke mindst vurderet for væsentlighed, er der risiko for, at noget stof prioriteres frem for andet. Og vel at mærke prioriteres af populistiske strømninger frem for faglige vurderinger.

På seminaret vil vi indledningsvist drøfte journalistikkens aktuelle udfordringer og indføre jer i dens bærende elementer. Der vil være både oplæg og gruppedrøftelser. Efterfølgende skal I selv prøve kræfter med en række journalistiske værktøjer som vinkling og interview

Seminaret gennemføres i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Programmet vil først og fremmest introducere jer til journalistisk formidling ved at lade jer selv arbejde med at producere journalistik og diskutere jeres produkter. Det er den typiske undervisningsformen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, så det bliver samtidig en introduktion til skolen. 

De undervisere, I kommer til at møde, er: lektor Mette Mørk og lektor Martin Vestergaard

I skal medbringe computer.
 

Program 

16.00-16.15: Hvad er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvordan underviser vi, og hvad er journalistik? 

16.15-17.15:  Journalistikkens (ændrede?) rolle i samfundet - set i lyset af sociale medier og fake news. Med diskussion.

17.15-17.45: Aftensmad 

17.45-19.20: Det journalistiske interview & journalistisk formidling, introduktion og (små) opgaver. Husk pc.

19.20: Opsamling og Tak for i dag


Formål

Seminar R: Formidling og journalistik har blandt andet til formål at introducere jer til journalistisk formidling og pressens virkemidler, så I bliver skarpere iagttagere og læsere af medierne, og så I selv vil kunne anvende de samme metoder i jeres egen formidling.

 

 

 

  • Antal deltagere:
  • Lærer: AA
  • Type: Obligatorisk

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinBliv del af vores netværk