Big Bang og det usynlige universers

  • Tirsdag, 21. november 2017 - 19:00 til 21:00
  • Aarhus Universitet, Søauditorierne, Wilhelm Meyers Allé, bygning 1250
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2015, 2016 – men du skal logge ind først.
  • Afdeling: - Herning - Viby
  • Sidste tilmeldingsfrist: Mandag, 20. november 2017 - 12:00

v/Steen Hannestad

Mørkt stof og mørk energi udgør 95 % af universet. Men vi ved faktisk ikke, hvad det er. Uden det mørke stof ville vi og livet imidlertid ikke eksistere. Løfter den nyeste forskning i kosmologi sløret for, hvad det usynlige univers egentlig består af?
 
Vi ved, at universet begyndte i et Big Bang. Vi ved, at det udvider sig hurtigere og hurtigere, men vi ved ikke med sikkerhed hvorfor. Den mest sandsynlige forklaring er, at vores univers er fyldt med mørk energi.
 
Vi ved også, at galakser, herunder vores egen Mælkevej, aldrig var blevet dannet, hvis universet ikke også var fyldt med mørkt stof – en eksotisk type stof der er usynligt, men påvirker sine omgivelser via tyngdekraften. Uden det mørke stof var stjerner og planetsystemer heller ikke blevet dannet, og vi og livet ville ikke eksistere.
På nuværende tidspunkt ved vi, at det mørke stof og den mørke energi udgør 95 % af alt der er i universet – men vi ved ikke, hvad det faktisk er!
 
I foredraget opdateres du om den nyeste forskning i kosmologi. Og vi ser på perspektiverne for om forskningen i de kommende år kan give os svar på, hvad det usynlige univers egentlig består af.
 

Seminaret afholdes i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus og livestreames i flere byer.

Seminaret begynder kl. 19.00, men billetten er bortfaldet ved fremmøde efter kl. 18.45. Afkrydsning sker i nærheden af elevatoren på etagen på samme niveau som søen.

Er der livestreaming, du kan tage til, som er tættere på end Søauditorierne i Aarhus, er du velkommen til det. Du skal ikke tilmelde dig her på siden, men efter foredraget skrive til anne@atumidt.dk, at du har været til seminaret, og det vil blive registreret på din aktivitetsoversigt.

 

  • Antal deltagere: 35
  • Lærer: AA
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinBliv del af vores netværk