Seminar J: Lighed for loven, offentlig myndighedsudøvelse og internationale menneskerettigheder

  • Lørdag, 7. oktober 2017 - 10:00 til 13:30
  • Aarhus Universitet, Fuglsangs Allé, bygning 2636 - U1 – Auditorium, 8000 Aarhus C
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2016 – men du skal logge ind først.
  • Afdeling: - Herning - Viby
  • Sidste tilmeldingsfrist: Fredag, 30. juni 2017 - 12:00

Fordybelse på samfundsvidenskab

Vi går i dybden med menneskerettighederne og den juridiske videnskab. Med os har vi Nick Storm Stausholm, cand.jur., PhD, Juridisk Institut, BSS, Aarhus Universitet.

Efter dansk ret er danske forvaltningsmyndigheder (stat, kommuner og regioner) bundet af et lighedsprincip, når de træffer afgørelser i forhold til borgerne. Som udgangspunkt gælder, at ”det lige skal behandles lige”. Danske myndigheder må kun forskelsbehandle borgerne, f.eks. tildele en ydelse til én borger og nægte samme ydelse til en anden borger, hvis forskelsbehandlingen sagligt kan begrundes inden for formålet med lov, der giver myndigheden kompetence til at træffe afgørelse (et ”rationalitetskrav”).

En del af de afgørelser, der træffes af danske myndigheder, er imidlertid omfattet af internationale menneskerettighedskonventioner, der tilsyneladende indebærer et skrappere krav til myndighedernes forskelsbehandling af borgerne. F.eks. har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fortolket forskelsbehandlingsforbuddet i Menneskerettighedskonventionens Artikel 14, således at det ikke blot er et krav, at en forskelsbehandling er sagligt (rationelt) begrundet i formålet med den lov, der giver myndigheden kompetence til at træffe afgørelse. Det er tillige et krav, at forskelsbehandlingen er både forholdsmæssig og nødvendig (et ”proportionalitetskrav”.) Ved ”forholdsmæssig” forstås et krav om, at de hensyn, som myndigheden begrunder forskelsbehandlingen med, skal veje tungere end borgernes ret til ligebehandling. Det er med andre ord ikke ethvert sagligt hensyn, der lovligt kan begrunde en forskelsbehandling. Med ”nødvendig” forstås et yderligere krav om, at myndighedernes formål med forskelsbehandlingen ikke kan nås med andre, mindre indgribende midler.

Som eksempel kan nævnes, at den danske Højesteret har slået fast, at sygehuse lovligt kan nægte gratis fertilitetsbehandling med kunstig befrugtning til patienter, der er ”uforklaret barnløse”, medens patienter med andre fertilitetsdiagnoser omvendt tilbydes gratis kunstig befrugtning. Højesteret begrundede dommen med, at forskelsbehandlingen var sagligt begrundet i sundhedslovens formål (rationalitetskravet), herunder i sygehusledelsens adgang til at prioritere de økonomiske ressourcer, den havde til rådighed, sammenholdt med den ringere udsigt til succesfuld behandling, som kendetegnede patienter med diagnosen "uforklaret barnløse" . Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid slået fast, at adgangen til fertilitetsbehandling er omfattet af forskelsbehandlingsforbuddet i Menneskerettighedskonventionens Artikel 14. For at være lovlig efter denne konvention kræves som nævnt ikke blot, at nægtelsen af kunstig befrugtning til uforklaret barnløse (”forskelsbehandlingen”) sagligt (rationelt) kan begrundes i sundhedslovens formål, men tillige at de økonomiske hensyn, der begrunder forskelsbehandlingen, vejer tungere end patienternes ret til ligebehandling, og at formålet med forskelsbehandlingen (økonomiske prioriteringer) ikke kunne nås med mindre indgribende midler. Det er derfor et åbent spørgsmål, om en forskelsbehandling som den, de nævnte sygehuse praktiserede, også vil være lovlig efter Menneskerettighedskonventionen. Dette spørgsmål tog Højesteret ikke stilling til i sagen.

Program

10.00: Velkomst 

10.05: Oplæg ved Nick Storm Stausholm, Jur., Ph.D., Juridisk Institut, BSS

10.50: Pause

11.00: Oplæg fortsat

11.45: Frokost 

12.30: Gruppearbejde

13.00: Opsamling i plenum

13.30: Tak for i dag

Nick Storm Stausholm forsker i almindelig forvaltningsret, det vil sige de almindelige regler, der gælder i forholdet mellem borger og forvaltning. Nick Storm Stausholm blev færdig som Ph.D i maj 2015 med en afhandling om offentlige myndigheders mulighed for at regulere borgernes retsforhold med "hjemmelavede" regler. Nick Storm Stausholm arbejder aktuelt på et post.doc.-projekt om internationale anti-diskriminationsreglers betydning for forholdet mellem danske myndigheder og borgerne. Projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd og løber frem til maj 2017.

Nick Storm Stausholm har undervist i statsforfatningsret og forvaltningsret på den juridiske bacheloruddannelse på Aarhus Universitet siden henholdsvis september 2007 og februar 2008. Nick Storm Stausholm arbejdede som advokatfuldmægtig hos Lett Advokatfirma fra juni 2010 til marts 2012.

Generelt om fordybelsesseminarerne

Fordybelsesseminarerne er struktureret således, at der er 9 seminarer, som I skal vælge 4 af. Der vil være ét fordybelsesvidenskab på Sundhedsvidenskab (HE), hvor I vil kunne vælge mellem forskellige fagområder, og der vil være to fordybelsesseminarer på Naturvidenskab (ST), hvor I ligeledes vælger mellem en ræke fagområder. Både VIA University College, Humaniora (Arts) og Samfundsvidenskab (BSS) udbyder to fordybelsesseminarer i henholdsvis Aarhus og Herning.

Vi anbefaler meget, at I ikke lader geografi, men interesse afgøre jeres valg mellem de forskellige muligheder.

Som udgangspunkt vil der kun være plads til, at I vælger 4 af de 9 tilbud, men når vi har set fordelingen, kan det godt være, vi åbner for, at man kan tilmelde sig et ekstra.

Formål

Formålet med seminaret er, dels at introducere deltagerne til den betydning, som den accelererende udvikling af menneskeretlige forskelsbehandlingsforbud har for offentlige myndigheders muligheder for lovligt at forskelsbehandle borgerne, dels gennem gruppebaserede case-analyser at lade deltagerne forholde sig kritisk til konsekvenserne af denne udvikling.

På baggrund af en introduktion til nogle centrale domme fra både danske domstole og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil deltagerne blive bedt om at diskutere, om de to tilsyneladende forskellige målestokke for forskelsbehandling (hhv. det danske rationalitetskrav og det menneskeretlige proportionalitetskrav) medfører en reel forskel i beskyttelsen af borgernes ret til lighed for loven.e. 

Fordybelsessemester, Årgang 2016
  • Antal deltagere: 140
  • Lærer: AA
  • Type: Obligatorisk

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinBliv del af vores netværk