Danskhed - Den antropologiske vinkel

  • Onsdag, 3. maj 2017 - 18:30 til 21:00
  • Foredragssalen på det gamle Moesgård Museum, bygning 4206-139, Moesgård Allé, 8270 Højbjerg
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2015, 2016 – men du skal logge ind først.
  • Afdeling: - Herning - Viby
  • Sidste tilmeldingsfrist: Mandag, 1. maj 2017 - 12:00

Danskhed - Den antropologiske vinkel

“Danskhed” blev i 2016 kåret som årets ord af Sproglaboratoriet på P1. Danskhedsdebatten buldrer stadig i politik, i medierne og omkring de danske middagsborde. I debatten udspiller der sig en tydelig kamp om at definere betydningen og værdien af dette nok så komplicerede ord med spørgsmål som “Hvornår er man dansk?” og “Hvad er danskhed egentlig?”.

Den 3. maj zoomer vi derfor ind på den rødglødende debat og giver jer DEN ANTROPOLOGISKE VINKEL PÅ DANSKHED. 

Bogaktuelle Lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, Camilla Møhring Reestorff, giver sit perspektiv på danskhed og det, hun kalder "lunken nationalisme”, som er baseret på studier af bl.a. Bertel Haarders Danmarksskanon og debatter omkring danskhed på de sociale medier. 

Efter Camilla giver vi ordet videre til Lektor i Antropologi ved Aarhus Universitet, Mads Daugbjerg, som giver sin belysning af danskhedsdebatten - blandt andet på baggrund af sit feltarbejde i kulturarvspraksis omkring den historiske slagmark Dybbøl. Dybbøl er, ifølge Mads, et eksempel på, hvordan den danske kulturarv kan mobiliseres efter hensigt og dermed slutte op om danskheden.

Den Antropologiske Vinkel holder normalt til på det moderne MOMU, men denne gang er vi stolte af at invitere jer ind i foredragssalen på det gamle Moesgård Museum, der emmer af historie.

Vi glæder os til at se jer onsdag den 3. maj til en spændende og antropologisk debat om danskhed.






Til arrangementet vil der blive serveret kaffe og kage. 

 

  • Antal deltagere: 10
  • Lærer: AA
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinBliv del af vores netværk