Oprettet af Anne Harrits den 17. december 2021

Vi vil gerne have en ny kollega - er det dig?

Akademiet for Talentfulde Unge | Midt søger en projektmedarbejder til ansættelse hurtigst muligt og gerne senest pr. 1.3.2022.

ATU | Midt har travlt og udvikler nye programmer og søger derfor en engageret kollega, der vil være med til at skabe gode og bæredygtige læringsfællesskaber for elever fra både ungdomsuddannelser og fra grundskoler i Region Midtjylland.

Vi ønsker os en kollega, der elsker at samarbejde og gerne vil indgå i et team, der arbejder mod et fælles sigte. Samtidig er der også behov for, at der løses opgaver selvstændigt, og at vi alle både tager ansvar og initiativ, så vi sammen skaber de bedste muligheder for læring for elever på tværs af uddannelsesinstitutioner.

ATU | Midt står over for en spændende periode, hvor der skal udvikles nye og flere undervisningsforløb for en bredere gruppe af elever fra ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland, hvor eleverne tilbydes kompetenceopbyggende undervisning inden for en række fagligheder på tværs af regionens uddannelser.

Vores nye kollega vil blandt andet skulle være med til sammen med ATU | Midts samarbejdspartnere at udvikle og afholde disse undervisningsforløb, ligesom vores nye kollega også vil få en aktiv rolle både i forhold til ATU | Midts øvrige arrangementer.

Vores nye kollega vil selvfølgelig også skulle indgå i de mangfoldige opgaver, som løses i hverdagen; vedligeholde og opdatere flere hjemmesider, skrive og fortælle vores gode historier i ord, billeder og video, udarbejde jævnlige nyhedsbreve, arbejde med registrering og excelark, sikre og videreføre vores grafiske layout og tage ansvar for den løbende dokumentation både af mere formel karakter, men i høj grad også på de sociale medier. Der vil også være opgaver af praktisk karakter.

Der forventes og tilbydes fleksibilitet i forhold til arbejdstider og arbejdssted, men der må påregnes varierende arbejdstider fra uge til uge og også aftenarbejde.

Akademiet for Talentfulde Unge | Midt står for 2 akademiske talentudviklingsprogrammer for gymnasie- og Hf-elever fra Region Midtjylland. Derudover står ATU | Midt for Junior Talent, som er et program, der henvender sig til de ældste elever i grundskolen, og ATU | Midt skal i fremtiden også både udvikle og gennemføre varierende undervisningsforløb for en meget bredere elevgruppe.

Læs mere om Akademiet for Talentfulde Unge | Midt her: https://atumidt.dk/

Læs mere om Junior Talent her: https://juniortalent.dk/

For mere information om stillingen og om ATU | Midt er du velkommen til at kontakte leder af ATU | Midt, Anne Harrits på 28519153 eller på anne@atumidt.dk for at høre mere.

Det præcise timeantal aftales endelig med den valgte kandidat, men det kunne ligge på omkring 30 timer om ugen. Tiltrædelse 1. marts 2022 eller tidligere.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning sendes sammen med eventuelle bilag i et samlet pdf-dokument til info@atumidt.dk med ’projektmedarbejder’ anført i emnefeltet senest den 15. januar 2022 kl. 12.00

Vi tror på mangfoldighed som en ressource og ønsker, at vores medarbejdere afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordres du til at søge, uanset køn, alder, religion og etnisk baggrund.

Første samtalerunde forventes afholdt fredag den 21. januar 2022 og eventuelle opfølgende samtaler afholdes den 28. januar 2022.

 

FacebookFind os på facebook
linkedinBliv del af vores netværk